Skulderens store bevægelsesfrihed skabes gennem flere led, som man tilsammen kalder for skulderbæltet. Skulderbæltet består af skulderleddet og skulderbladet.

Her kigger vi på den overordnede anatomi for skulderbæltet og strukturerne omkring. Vi kigger på, hvilke knogler og muskler, der er med til at skabe det led, som har den største alsidighed i bevægelser for kroppen.

Hvad er skulderbæltet?

Skulderbæltet består af leddene mellem:

  • overarmsknoglen og skulderbladet
  • skulderbladet og brystkassen
  • kravebenet og skulderbladet
  • kravebenet og brystbenet

Det er altså tydeligt, at skulderbæltet er en kompliceret struktur. I det følgende koncentrerer vi os om selve skulderleddet, som er leddet mellem overarmsknoglen og skulderbladet, og skulderbladets bevægelser. Bevægelserne i disse to led kan nemlig være med til at analysere og forklare de fleste betydningsfulde bevægelser, man kan lave med armen.

Skulderleddet

Skulderleddet er et kugleled mellem overarmsknoglen og skulderbladet. Overarmsknoglen bliver holdt aktivt på plads i skulderleddet ved de muskler, som samlet set kaldes rotatormanchetten. Ledkapslen er rimelig løs i skulderleddet, hvilket også er derfor nogle oplever, at skulderen går af led.

Bevægelser i skulderleddet

  • Bøjning. Deltamusklen (forreste del), Den store brystmuskel

  • Strækning. Deltamusklen (bageste del), Den brede rygmuskel, Den store trinde skuldermuskel

  • Udadføring. Deltamusklen (midterste del)

  • Indadføring. Den store brystmuskel, Den brede rygmuskel, Den store trinde skuldermuskel

  • Indadrotation. Den store brystmuskel, Den brede rygmuskel, Den store trinde skuldermuskel

  • Udadrotation. hovedsagligt af de mindre skuldermuskler.

Skulderbladet

Skulderbladet, eller skulderbladet, er en stor flad knogle, der ligger på bagsiden af brystkassen. Det har en række vigtige funktioner:

  • at give en overflade til fastgørelse af de muskler, der bevæger armen
  • at beskytte de underliggende strukturer
  • at fungere som en løftestang til at bevæge armen

Skulderbladets bevægelser er en vigtig del af hele skulderens bevægelser. Skulderbladet kan bevæge sig rundt på bagsiden af rygsøjlen.

Her kan du se de bevægelser, der kan foregå i skulderbladet.

Bevægelser i skulderbladet

  • Løftning (“trække skuldrene op til ørene”). Kappemusklen (øverste del), Rhombemusklen

  • Sænkning (trække dem ned igen). Kappemusklen (nederste del)

  • Udadføring (væk fra rygsøjlen). Den savtakkede brystmuskel

  • Indadføring (ind mod rygsøjlen). Kappemusklen (midterste del), Rhombemusklen

  • Udadrotation (skulderleddet kommer til at pege mere opad, den nederste spids af skulderbladet kommer til at pege mere udad). Den savtakkede brystmuskel, Kappemusklen.

  • Indadrotation. Rhombemusklen

I denne video kan du blive klogere på, hvilken betydning skulderbladet har for skulderens bevægelser.

I dette billede kan du se, hvilket bevægelser der er mulige i skulderbladet.

Bevægelser i skulderbladet

Anatomi i skulderen

Skulderleddet og skulderbladet (skulderbæltet)
Skulderleddet og skulderbladet (skulderbæltet)

Muskler i skulderleddet og skulderbladet

Muskeloversigt sorteret på led og muskelgrupper
Dansk navn Latin
Skulderbladet
Skulderbladsabduktorer
Den lille brystmuskel Pectoralis Minor
Den savtakkede brystmuskel Serratus Anterior
Skulderbladsadduktorer
Rhombemusklen Rhomboideus
Kappemusklen Trapezius
Skulderleddet
Armens bagudføring
Den brede rygmuskel Latissimus Dorsi
Trehovede armstrækker Triceps Brachii
Armens fremadføring
Tohovedede armbøjer Biceps Brachii
Deltamusklen Deltoideus
Den store brystmuskel Pectoralis Major
Armens udadføring
Deltamusklen Deltoideus

Se alle muskler delt op efter led.

Kommentarer