Talje-hofte-ratio siger noget om din fedtfordeling (Beregner)

3 minutters læsning

Forholdet mellem taljemål og hoftemål kan på en enkel måde at sige noget om fedtfordelingen på din krop. Studier har vist, at der er en sammenhæng mellem forholdet mellem livvidden og hoftemålet og risikoen for livsstilssygdomme. Jeg har researchet hvilke forskellige taljemål og hoftemål, der findes.

Talje-hofte-ratioen er en enkel måde at sige noget om fedtfordelingen på din krop. Forholdet mellem din taljeomkreds og hofteomkreds kaldes også waist-hip-ratio eller forkortes WHR på engelsk.

Studier har vist, at der er en sammenhæng mellem talje-hofte-ratioen og risiko for livsstilssygdomme. Her får du en grundig indføring i, hvordan du selv kan bruge waist-hip-ratio til at vurdere dig selv.

Taljemålet indgår også i en vurdering af taljemålet for sig selv eller som et forhold med højden, som du også kan udregne i vores talje-højde-forhold beregner.

Beregner til talje-hofte-forholdet

I denne beregner kan du udregne din din talje-hofte-ratio og din talje-højde-ratio.

Udregning af Taljemål. Indtast værdier
Resultater

Hvad er talje-hofte-ratio?

Talje/hofte-ratioen er et mål, hvor du sætter taljeomkredsen i forhold til hofteomkredsen. Derved kan du få et bud på, hvordan kropsfaconen er, og hvordan fedtet fordeler sig rundt på kroppen.

Wikipedia skriver om talje-hofte-ratioen:

Talje-hofte forholdet, talje-hofte målet, æble-pære indekset eller talje-hofte ratio (THR) er en måde at beskrive forholdet mellem talje- og hoftevidden. Forholdet måler proportionen af fedt deponeret forskellige stedet på kroppen. Der er også kraftige indicer på at nogle bestemte mål opfattes som specielt attraktive hos det modsatte køn og for kvinder indikere en mærkbar højere frugtbarhed.

Wikipedia

Forholdet mellem taljemålet og hoftemålet er en indikator på sundhed. Relationen kan sige noget om kropsformen, og man skelner ofte mellem pæreformet og æbleformet kropsfacon. WHR kan afspejle den intraabdominale fedme.

Pæreformet og æbleformet
Talje mål og hoftemål kan via talje-hofte-ratioen siger noget om fedtfordelingen. Kilde: www.hellodoctor.co.za

Ofte er WHR også knyttet sammen med fysisk tiltrækning på tværs af forskellige kulturer.

Hvordan måles talje-hofte-ratioen (WHR)?

Hvordan måles taljemålet (livvidden) og hoftemålet som bruges til talje-hofte-ratioen, og hvor måler man hoften?

måling af talje og hoftemål
Kilde: www.myfooddiary.com
  • Personen skal stå oprejst til begge målinger.
  • Taljemålet. Mål omkredsen af taljen ved midtpunktet på siden mellem nederste punkt at nederste ribben og øverste punkt af hoftekammen. Det er cirka 2 cm over navlen.
  • Hoftemålet. Hoften måles ved det den største omkreds ved hoften og omkring numsen. Det er lettest at se det, når du står fra siden.

Du kan se mere i denne video om, hvordan man måler taljemålet og hoftemålet:

Normalværdier for talje-hofte-målet for mænd og kvinder

Normalværdierne for talje-hofte-målet (WHR) er ifølge Wikipedia. Hvis du har højere værdier, så kan du være i en forhøjet risikogruppe for livsstilssygdomme.

  WHR
Mænd > 1,0
Kvinder > 0,8

Jeg har ikke kunnet finde, hvad hoftemål for kvinder og mænd er i gennemsnit, men hvis du har disse data, så skriv endelig i kommentarerne.

Andre muligheder

Der findes som skrevet andre muligheder for at få et bud på sundheden, der inkluderer taljemålet.

  • Taljemål (mål af livvidde). Taljemålet kan indikere noget om ens risiko for sygdomme. Taljemålet kaldes også med et andet ord for livvidde.
  • Talje-højde-ratio. Når man medtager højden, så får man en mere retfærdig vurdering af taljemålet. Det er klart at høje personer sandsynligvis vil have en større talje.

Konklusion talje-hoftemål-forholdet

Talje-hofte-ratioen er let at bruge, og det kan sige noget meningsfyldt om kroppens facon. Forholdet indikerer nemlig, hvordan fedtet fordeler sig på kroppen. Hvis man har en relativt tyk talje, så tyder det på, at man har en del fedt placeret maven, og der vil det typisk være mellem organerne. Det intraabdominale fedt er farligere end fedt placeret på hofterne eller lårene.

Der findes et andet mål, som inddrager hofteomkredsen og højden, som du kan bruge til at udregne en fedtprocent med. Det hedder Body Adiposity Index.

Referencer

Se referencer

Kommentarer