Vælg sko til styrketræning, træning og fitness (Guide)
Når du skal vælge gode sko til styrketræning, træning og fitness, så er der nogle enkle punkter, du kan tænke over. Skal du vælge vægtløftersko, fitness sko, løbesko eller træne i bare fødder, når du træner?
Du skal tænke over, hvilke sko du vælger til din træning, fordi fødderne er det fundament, du står på. Du kan overføre meget mere kraft til dine løft, hvis du tænker over, hvor godt skoene passer til din træning.
Når du skal vælge gode sko til styrketræning, træning og fitness, så er der nogle enkle punkter, du kan tænke over. Skal du vælge vægtløftersko, fitness sko, løbesko eller træne i bare fødder, når du træner?
Du skal tænke over, hvilke sko du vælger til din træning, fordi fødderne er det fundament, du står på. Du kan overføre meget mere kraft til dine løft, hvis du tænker over, hvor godt skoene passer til din træning.
Vælg sko der passer til din træning
Det kan betale sig at tænke over fodtøjet, når du styrketræner eller dyrker fitness. Jeg har set rigtig mange, der vælger fx løbesko som deres træningssko. Men løbesko passer til at løbe i. De er ikke særlig gode at trræne i.
Her er nogle af de overvejelser du bør gøre dig, når du vælger en sko, du vil bruge til styrketræning og fitness.
Hvad er gode sko til styrketræning?
Når du skal vælge sko til styrketræning, så er der nogle enkelte ting, du skal tænke på på forhånd.
Der findes rigtig mange forskellige sko, som du kan bruge til træning. Lad os kigge lidt på, hvilke krav man kan stille til sko til træning og styrketræning.
1. Du skal kunne stå fast
Du får en bedre bentræning, hvis du kan stå fast. Jeg kan selv godt lide både at træne i bare fødder, strømper eller sko alt efter hvilke øvelser, jeg laver.
Når du vælger en sko til styrketræning, så er det vigtigt, at din sko har en god slidstærk sål, der står godt fast på forskellige overflader. Dette krav er der rigtig mange fitness sko, som opfylder.
2. Stabilitet i skoen er vigtig
Når du står stabilt, så kan du overføre mere kraft fra gulvet. Derfor er det en fordel, hvis dine sko er stabile, når du laver styrketræning. Det er også derfor løbesko ikke duer til styrketræning, da den støddæmpende sål på løbesko let komprimerer, hvilket går ud over stabiliteten.
Skal jeg vælge en vægtløftersko med løftet hæl?
I langt de fleste øvelser, så foretrækker jeg at træne i sko, som er flade eller har et lille drop. Der er dog et par undtagelser, hvor du kan overveje at få en sko med et større drop. Du kan ofte i træningscentret se folk squatte i denne type sko.
Denne type sko går også under navnet vægtløftersko. En vægtløftersko adskiller sig fra andre træningssko ved at have en meget hård sål samtidig med, at hælen er hævet.
Adidas Adipower Weightlifting II
Disse strømlinede vægtløftningssko har en åndbar overdel i vævet tekstil samt indvendige forstærkninger, der forbedrer stabiliteten. Skoene omfavner foden med målrettet støtte og giver samtidig plads til tæernes naturlige bevægelser.
En hævet hæl er en fordel i squat. Det bliver ganske enkelt lidt lettere at få en større knævandring, og derfor kan du squatte lidt dybere, når du har en hævet hæl.
Du kan selv på forhånd tjekke om en vægtløftersko vil gavne dig ved at lægge et par små vægtskiver ind under dine hæle og fornemme, hvordan du lettere kan squatte med større dybde.
I vægtløftning er det en særdeles stor fordel, hvis du let kan komme langt ned i squat for at gribe vægten. I styrkeløft er en af reglerne decideret, at du skal squatte ned i bestemt dybde.
Den løftede hæl på styrketræningsskoen betyder ikke nødvendigvis, at din range of motion bliver større, men det er meget lettere at squatte dybt.
Squat sko: Vælg løftet hæl til squat
Når du gerne vil squatte dybt, så skal du være ret bevægelig i anklen, knæleddet og hofteleddet. Når du hæver hælen, så behøver du ikke at have lige så stor mobilitet i anklen. Derofr er det lettere at squatte, når du har hævet hæl.
Det betyder ofte, at du lettere kan squatte uden butt wink (bevægelse i hofteleddet) og komme dybere ned. Whitting et al (2016) har undersøgt effekten af forskelligt fodtøj på squat med 50%, 70% og 90% af 1RM. De konkluderede at den store forskel i bevægeligheden er i anklen, men ikke i de andre led. Forskerne kunne ikke konkludere, at det var en fordel at squatte i vægtløftningssko.
I vægtløftningssko kan man holde overkroppen lidt mere oprejst, hvilket er en stor fordel i vægtløftning, ærligt når du skal gribe vægtstangen. I styrkeløft kan det måske stadig være en fordel, men der squatter mange med lidt større bevægelse i hoften og lidt mere foroverbøjet.
Vælg fladere sko til andre løft
Løftet hæl kan være en fordel i squat, men der er også mange andre løft, du kan lave i styrketræningslokalet. Nogle øvelser kan en løftet hæl være et decideret dårligt valg.
Det mest oplagte eksempel er dødløft. I dødløft er et godt udgangspunkt at have vægten fordelt på hele foden. Her vil du gerne være lidt tættere på jorden og særligt kunne have noget vægt på hælen, da det gør det endnu lettere at aktivere bagkæden i løftet.
Hvornår skal jeg bruge vægtløftersko?
Hvis du laver squat, så kan det være en fordel at bruge vægtløftersko med hævet hæl. Men det er naturligvis ikke nødvendigt - særligt hvis du har mobiliteten til at squatte dybt uden løftet hæl. Hvis du gerne vil squatte rigtig meget, så kan du overveje et par vægtløftersko med hævet hæl.
Vægtløftersko egner sig imidlertid ikke til at løbe eller hoppe i, så hvis du laver blandet træning, så er de ikke så anvendelige.
Hvis du laver mere blandet træning, så kan du overveje crossfit sko. Her får du nogle sko, som du kan bruge til tunge løft og vægtløftning, men også kan bevæge dig lidt mere frit i. Det er naturligvis et kompromis, så overvej hvad dine mål for træningen er, inden du vælger sko.
I dødløft er hævede hæle ikke en fordel. Når du har en hævet hæl, så bliver du højere, hvilket betyder, at range of motion bliver længere. Samtidig får du vægten frem mod forfoden, hvilket gør balancen i dødløft-bevægelsen lidt mere vanskelig.
Vægtløftningssko er altså en fordel, når du laver squat og vægtløftning.
Konklusion
Når du styrketræner, er der et par ting, du skal overveje, når du vælger sko. Vægtløftningssko med en hævet hæl kan være en fordel ved squat, da de gør det lettere at squatte dybere. De er dog ikke velegnede til løb eller spring. Crossfit-sko er et godt valg for dem, der laver blandet træning. I dødløft er en hævet hæl ikke en fordel.
Hvad er din yndlingssko til styrketræning?
Kommentarer