Her finder du fem lækre og sunde opskrifter på proteinpandekager uden banan. Nogle af opskrifterne er endda også uden proteinpulver.

Disse opskrifter på proteinpandekager er perfekte til dig, der gerne vil lave små pandekager med et højt proteinindhold.

Der er efterhånden nogle opskrifter på proteinpandekager uden banan, når du søger på nettet. Men hvilken opskrift er egentlig den bedste opskrift. Jeg har afprøvet 4 forskellige opskrifter.

Proteinpandekager uden banan og uden proteinpulver

Forberedelsestid: 00:15 Tid: 00:15

proteinpandekager uden banan og uden proteinpulver

Proteinpandekager uden banan og uden proteinpulver

Denne lækre opskrift på sunde proteinpandekager kommer fra madogkaerlighed.dk. Det er mættende og proteinrige pandekager, men hvor der ikke er tilsat hverken bananer eller proteinpulver.

I stedet kommer det meste protein fra hytteost. Hytteost giver en god konsistens i dejen. Proteinpandekagerne kan gemmes på køl til dagen efter, så du kan forberede en lækker snack, som du også kan nyde på farten.

Normalt er banan med til at søde pandekager, så opskrifter på proteinpandekager uden banan er ikke så søde i sig selv. Hvis du mangler lidt sødme i pandekagerne, så kan du vælge at putte noget oven på, som giver dig lige netop den smag, du gerne vil have. Madogkaerlighed.dk foreslår nøddecreme og jordbærpuré.

Ingredienser

Giver 6-7 små pandekager til 1-2 personer

  • 2 æg
  • 40 g havregryn
  • 100 g hytteost
  • ½ tsk vanilljepulver (eller 1 tsk vaniljesukker)
  • ½ tsk bagepulver
  • 1-2 tsk flydende honning

Sådan gør du

  1. Blend alle ingredienserne sammen til en ensartet masse. Lad dejen stå og trække i 10 minutter
  2. Opvarm en pande til middelvarme og kom ca. 2-3 store spsk dej på panden til hver pandekage
  3. Dejen flader ud. Steg pandekagen et par minutter på hver side.
  4. Hvis du har en slip-let-pande, så er det ikke nødvendigt med fedtstof.

Sunde proteinpandekager uden banan og mel

proteinpandekager uden banan og uden proteinpulver
Proteinpandekager uden banan og uden proteinpulver

Proteinpandekager egner sig rigtig godt til morgenmad. Du kan lave dem, når du har god tid. Denne opskrift fra marialottes.dk smager bedst, hvis du spiser dem, når de lige er lavet. Men de kan også fungere, hvis du gemmer dem og spiser dem senere.

Proteinpandekagerne bliver luftige, svampede og lækre. Hvis du ikke vil bruge mel, så kan du skifte det ud med havregryn. Derfor kan du også lave glutenfrie proteinpandekager, men jeg synes det bliver rigtige gode med mel.

Pandekagerne er nemme at lave. Du kan lave 10-12 stykker på under 25 minutter.

  • 100 g havregryn (evt. glutenfrie)
  • 30 g mandler (kan erstattes af havregryn)
  • 1 spsk flydende akaciehonning
  • 3 dl havredrik eller komælk
  • 3 stk æggehvider
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 spsk chiafrø (kan undlades)
  • 1 tsk bagepulver
  • et lille nip salt
  • smør til stegning

Fremgangsmåde for proteinpandekagerne

  • I en foodprocessor blendes havregryn og mandler til mel. Kom salt, chiafrø, vaniljepulver og bagepulver heri.
  • Pisk mælk og honning sammen i en skål, til honningen er opløst. Rør melet i mælken, indtil du har en ensartet masse – gerne lidt flydende.
  • I en anden skål piskes æggehviderne helt stive. Når du kan vende skålen på hovedet, uden det ryger ud, er de klar til brug. Vend æggehviderne forsigtigt i dejen.
  • Fordel dejen med 2 spsk. dej, pr. pandekage på en middelvarme pande, og steg i kokosolie eller smør til de er lettere gyldne.
  • Nyd din stak med friske bær eller sirup.
  • Velbekomme.

Proteinpandekager uden banan med proteinpulver

proteinpandekager uden banan og med proteinpulver
Proteinpandekager uden banan og med proteinpulver

Træningsguiden foreslår følgende opskrift på proteinpandekager uden banan.

Ingredienser til 3 personer

  • 80 g proteinpulver (smagen kommer i flere varianter; oreo, chokolade, banan, mango, jordbær m.fl.)
  • 3 æg
  • 1 æggehvide
  • 150 g havregryn
  • 5 dl minimælk
  • 10 g hørfrø
  • 10 g sesamfrø
  • 10 g loppefrøskaller

Fremgangsmåde

  1. Bland ingredienserne. Bland alle ingredienserne i en skål og rør dejen godt sammen. Nogle blender ingredienserne for at få en ensartet masse.
  2. Steg proteinpandekagerne på en pande. Opvarm en pande til god varme og der puttes en smule fedtstof på panden. Har du investeret i en lækker slip-let pande, kan du naturligvis spare fedtstoffet væk. Når panden er godt varm, puttes proteinpandekagedejen forsigtig på panden, i den størrelse du ønsker. Proteinpandekagerne er færdige, når pandekagerne har en lækker gylden overflade på begge sider.

Husk: Proteinpandekager kan nogle gange være en smule tørre, og derfor er det godt at supplere med noget lækker skyr, frugt og bær sammen med et glas friskpresset juice eller kaffe.

Proteinpandekager uden banan med proteinpulver

Denne opskrift på proteinpandekager uden banan indeholder proteinpulver, men du kan bare bruge den smag du har af proteinpulveret.

Ingredienser (1-2 personer - 6-7 små pandekager)

  • 2 æg
  • 3 spsk havregryn
  • 2 spsk skyr
  • 2 spsk proteinpulver
  • 1 tsk bagepulver
  • smør eller olie til stegning

Det er havregrynene, der giver dejen lidt tekstur. Du kan også overveje at bruge loppefrøskaller (HUSK), hvis du vil prøve uden havregryn. Men du skal formentlig kun have en spsk HUSK i, hvis de stadig skal ligne pandekager.

Du kan overveje at putte bagepulver i denne opskrift, hvilket kan hjælpe med at gøre pandekagerne endnu mere luftige, men ellers er mælken også med til at gøre pandekagerne luftigere.

Fremgangsmåde for pandekagerne

  • Pisk æggene.
  • Tilsæt havregryn, skyr, og proteinpulveret og pisk lidt mere
  • Steg pandekagerne ved svag varme

Du kan fx toppe pandekagerne med banan, blåbær, mandler og vindruer, men du kan også bruge din fantasi.

proteinpandekager med proteinpulver
Proteinpandekager uden banan, men med proteinpulver

Hvilket proteinpulver skal jeg bruge til mine proteinpandekager?

Hvis du vælger en opskrift, hvor du skal bruge proteinpulver i opskriften, så vil du måske gerne have svaret på, hvilket proteinpulver er det bedste til proteinpandekager?

Vores bedste råd er at vælge et mærke af en dansk fabrikant, som står inde for kvaliteten af produktet. Så er det egentlig bare at vælge en smag du godt kan lide. Den kendte danske producent af proteinpulver Bodylab har et stort udvalg af proteinpulver

Proteinpandekager
Lige nu får du pulver til proteinpandekager med gratis, hvis du shopper på Bodylab

Konklusion

Hvis du gerne samlet vil tænke mindre over din kost og have noget sund mad, så kan du overveje at lave en madplan. Jeg har skrevet et indlæg om et billigt madbudget og madplaner på ifire.dk.

Kommentarer