Her er en depressionstest, som kan hjælpe dig med finde ud af, om du har tegn på at have en depression. Testen er en anerkendt test af, om du skulle være deprimeret.
Denne depressionstest er gratis, og den er oversat til mange forskellige sprog, bl.a. dansk på Patient Health Questionnaire (PHQ) Screeners. PHQ-2 er de første to spørgsmål. Hvis du svarer bekræftende på disse depressionssymptomer, vil man typisk besvare alle spørgsmålene med test af flere tegn på depression. Alle 9 spørgsmål kaldes til sammen PHQ-9.
Depression test
Her kan du prøve testen online og på dansk. Skemaet belyser tilstedeværelsen af depressive symptomer inden for de seneste to uger, og det kan naturligvis aldrig erstatte at søge professionel hjælp, hvis du tænker at du kan være deprimeret.
Udover de ni spørgsmål, som danner udgangspunkt for totalscoren, er der til sidst i skemaet et supplerende spørgsmål, hvor respondenten skal angive, hvor besværligt de eventuelt angivne problemer har gjort det at arbejde, klare daglige gøremål samt komme overens med andre.
Dette spørgsmål er naturligvis vigtigt i forhold til hvor svære symptomerne er i dagligdagen.
Har jeg en depression?
Du kan have en depression, hvis du svarer bekræftende på spørgsmålene i dette spørgeskema. Spørgsmålene i PHQ-2 og PHQ-9 forsøger at afdække symptomer på at være deprimeret.
Jo højere scoren er i spørgeskemaet, jo flere tegn og depressive symptomer er der til stede hos dig. I denne test får du også hjælp til at tolke totalscoren og nogle anbefalinger for, hvordan du skal handle i forhold til resultatet i denne tabel.
Score | Depressive symptomer | Opfølgning |
---|---|---|
0-4 | Ingen til minimal | Ingen |
5-9 | Mild | Gentag PHQ-9 ved opfølgning |
10-14 | Moderat | Læg behandlingsplan |
15-19 | Moderat til svær | Igangsæt behandling |
20-27 | Svær | Igangsæt øjeblikkelig behandling og henvis til specialist |
Hvilke tegn er der på at være deprimeret?
- Lille interesse i eller glæde ved at gøre ting
- Følt dig nedtrykt, håbløs eller været deprimeret
- Problemer med at falde i søvn eller sove, eller med at sove for meget
- Følt dig træt eller har kun haft lidt energi
- Ringe appetit eller spist for meget
- Haft det dårligt med dig selv – eller følt, at du er en fiasko eller har skuffet dig selv eller din familie
- Problemer med at koncentrere dig om ting, såsom at læse avisen eller se TV
- Har bevæget dig eller talt så langsomt, at andre kunne have bemærket det? Eller det modsatte – været så rastløs eller hvileløs, at du har bevæget dig mere omkring end sædvanligt
- Tanker om, at det ville være bedre, hvis du var død eller om at gøre skade på dig selv på en eller anden måde
Hvor godt et redskab er spørgeskemaet?
Flere studier har vist, at PHQ-9 er et validt og reliabelt spørgeskema til at afdække depression og symptomerne på at være deprimeret. Spørgeskemaet kan også bruges til at måle ændringer over tid - altså om man får det bedre eller værre i forhold til symptomer på depression.
Du kan læse mere om spørgeskemaet på www.apa.org.
Depression test på dansk
Testen er oversat til dansk. Jeg har ikke kunne finde yderligere informationer om oversættelsesprocessen eller studier der har valideret den danske udgave. Den danske udgave er bl.a. blevet brugt i et studie med 1.531 danskere, der har fået indopereret en ICD-enhed, så testen bliver jævnligt brugt.
Ofte stillede spørgsmål om depression testen
Hvad er forskellen på PHQ-2 og PHQ-9?
PHQ-2 er en kort udgave af PHQ-9. PHQ-2 består af de første to spørgsmål i PHQ-9. Den samlede score for PHQ-2 ligger mellem 0-6, og scoren tolkes som positiv for depression, når den er tre eller derover. Det anbefales, at patienter der får en positiv score efterfølgende udfylder PHQ-9
Hvem har udviklet PHQ-2 og PHQ-9 depressionstesten?
Denne depressionstest er udviklet af dr. Robert L. Spitzer, dr. Janet B.W. Williams, dr. Kurt Kroenke og kolleger med et uddannelseslegat fra Pfizer Inc.
Referencer
Se referencer til depressions tests
- Badr, H., Federman, A. D., Wolf, M., Revenson, T. A., & Wisnivesky, J. P. (2016). Depression in individuals with chronic obstructive pulmonary disease and their informal caregivers. Aging & Mental Health, 21(9), 975-982, doi: 10.1080/13607863.2016.1186153
- Gilbody, S., Richards, D., Brealey, S., & Hewitt, C. (2007). Screening for depression in medical settings with the Patient Health Questionnaire (PHQ): A diagnostic meta-analysis. Journal of General Internal Medicine, 22(11), 1596-1602. 10.1007/s11606-007-0333-y
- Kroenke K, Spitzer R L, Williams J B (2001). The PHQ-9: validity of a brief depression severity measure. Journal of General Internal Medicine, 16(9): 606-613.
- Kroenke, K. & Spitzer, R.L. (2002). The PHQ-9: A new depression and diagnostic severity measure. Psychiatric Annals, 32, 509-521.
Kommentarer