Jeg har samlet Danmarks og IOC’s officielle sange til de Olympiske Lege. Det var ikke så let at finde en samlet liste over de danske og internationale OL-sange, så jeg har lavet en samlet oversigt her.
De olympiske atleter forbereder sig i mange år for først at kunne kvalificere sig til de Olympiske Lege. Derefter fortsætter de træningen, så de kan præstere et godt resultat. Derfor kan de olympiske sange være en god motivation, når du laver din egen træning.
Jeg har skrevet et andet indlæg, der handler om at vælge musik til træningen eller finde god musik til yoga og mindfulness.
Danske OL-sange
Ligesom der til fodbold-slutrunder ofte laves danske fodboldslutrundesange, så findes der også officielle danske OL-sange.
Faktisk findes der kun to danske OL-sange. Det var nemlig først i 2016 Team Danmark udvalgte den første officielle sang.
Sangtitel | År | Begivenhed | Kunstner |
---|---|---|---|
Vi Brænder | 2016 | OL i Rio, Brasilien | Noah |
Vi kommer alle et sted fra | 2021 | OL i Tokyo 2021 | Carpark North |
2021 - Carpark Norths sang
I 2021 har Carpark North skrevet den officielle olympiske sang, som de smukt fremfører sammen med DR’s Pigekoret. Du kan se sangen i denne video.
Lau Højen fra Carpark North siger om sangen:
”Sangen er en fortælling om, at vi når vores drømme på skuldrene af alle dem, der har formet os: Lærere, trænere, venner og familie. Da vi skrev sangen, forestillede vi os de rørende billeder af Sara Sloth og Pernille Blume, da de kom over ’målstregen’ på land og i vandet ved sidste OL. Jeg kunne pludseligt se – måske fordi jeg nu selv er far til to små piger – den kamp de må have gået igennem for at stå lige dér. Menneskelig og ultrafokuseret skønhed, ” siger Lau Højen, der håber, at såvel atleter som de mange danske fans hjemme i stuerne vil tage god imod ’Vi kommer alle et sted fra’.
”Jeg ser for mig, at atleterne står i Japan, hører sangen, og mærker deres hjemland og alle dem, der fik dem frem til dette punkt. Og så drømmer jeg om, at der bliver spundet en tråd imellem os tilskuerne og atleterne,” siger Lau Højen.
2016 - Noahs Vi Brænder
Noah skrev i 2016 den officielle OL-sang til de danske atleter. Sangen hedder ‘Vi Brænder’.
Det var de danske atleter og Team Danmark, der valgte Noahs sang som den officielle OL-sang. Det er første gang nogensinde, at Danmark tropper op med et dedikeret sang til de olympiske atleter i bagagen.
Du kan høre sangen i denne Youtube-video.
IOC’s officielle OL-sange
OL er en storslået begivenhed, og arrangøren IOC har naturligvis sørget for, at der findes storslåede sange, som kan matche det.
Her kan du se en liste over nogle af de virkelig store sange. Jeg fylder langsomt listen op, som jeg får styr på den.
Sangtitel | År | Begivenhed | Kunstner |
---|---|---|---|
Barcelona | 1992 | OL i Barcelona 1992 | Freddie Mercury and Montserrat Caballé |
One Moment in Time | 1988 | OL i Seoul 1988 | Whitney Houston |
Hand in Hand | 1988 | OL i Seoul 1988 | Koreana |
The Power of the Dream | 1996 | OL i Atlanta 1996 | Celine Dion |
Oceania | 2004 | OL i Athen 2004 | Björk |
Lad os kigge nærmere på de enkelte officielle ol-sange og se videoer til dem her:
Barcelona (1992), Freddie Mercury and Montserrat Caballé, OL i Barcelona 1992
Selvom Barcelona blev udgivet i 1987, så blev samarbejdet mellem Freddie Mercury og Montserrat Caballé den (uofficielle) hymne for OL i 1992. Blandingen mellem rock, opera og pop var det største hit Freddie Mercury havde i sin solokarriere.
One Moment in Time (1988), Whitney Houston, OL i Seoul 1988
Denne sang er formentlig den mest kendte sang lavet til de olympiske lege. Sangen samlede følelsen af samhørighed på dette tidspunkt i verdenshistorien. One Moment In Time gik faktisk også til top 5 på US Billboard hitlisterne dette år.
Hand in Hand (1988), Koreana, OL i Seoul 1988
De olympiske lege i Seoul i 1988 var særlige. Det var første gang, at USA, Sovjetunionen og Vesttyskland deltog ved de samme lege. Og der blev lavet to ikoniske sange. Lige som Whitney Houstons One Moment In Time, så er budskabet i denne sang også foreningen af verden, som hersker hen i mod afslutningen af Den Kolde Krig.
The Power of the Dream (1996), Celine Dion, OL i Atlanta 1996
Celine Dion leverede en legendarisk optræden ved åbningen af legene i Atlanta. Mere end 100.000 var samlet på stadion, men hele 3,5 milliarder mennesker kiggede med live på fjernsynet. Et storladent hit som matcher baggrunden for OL.
Oceania (2004), Björk, OL i Athen 2004
Björk skrev denne sang særligt til OL. Sangen blev skrevet set fra havet. Björk har sagt om sangen: The ocean does not see borders, different races or religions that have always been at the heart of these Games
.
Kommentarer