Kender du det, når man har svært ved at finde energien og overskuddet frem tidligt om morgenen? Det er der mange, som oplever, og det gælder især personer, som drømmer om at blive morgenmennesker. Men faktisk behøver det ikke at være afgørende, om du er A- eller B-menneske. En god morgenrutine kan nemlig hjælpe dig godt på vej.

Jeg har samlet fem tips til en god morgenrutine:

  1. Det handler om at tage færre beslutninger
  2. Spis en god proteinrig morgenmad
  3. Gør morgentræning til en del af din morgenrutine
  4. Få hjælp af en personlig træner
  5. Drop de negative tanker
morgenrutine
En god morgenrutine kan hjælpe dig med mere overskud

1. Det handler om at skulle tage færre beslutninger

Hele idéen med en effektiv morgenrutine handler om at undgå at skulle tage stilling til alle mulige ting lige så snart, du vågner op. Du kan hurtigt bruge meget tid på at tænke over, hvad du rent faktisk vil spise, hvilket tøj du skal have på og andet forberedelse til resten af dagen.

Tøjet kan du lægge frem dagen før, og du kan også tjekke din to-do-liste, inden du går i seng. Sørg gerne for at skrive ting ned som pligter, men også aktiviteter, der er med til at gøre dig glad. Hvis du udelukkende fylder din to-do-liste op med aktiviteter, som ikke ligefrem får dig til at smile, kommer du måske ikke engang i gang med listen.

Du kan inkludere udstrækning før du går i seng, skrive ned at du skal ringe til din søster. Formålet er at tømme hovedet for ting, som du skal huske på.

Med hensyn til morgenmaden kan du følge en lækker opskrift med havregrød, som vi deler i den næste sektion.

2. Proteinrig havregrød med bær og banan

Ønsker du at begynde dagen med en lækker, nem havregrød med proteiner? Så deler vi i dag en god opskrift til at starte dagen med. Her nævnes der blandt andet, at du skal bruge 50 gram havregryn. Hvis du vælger at bestille 1-2 kg. havregryn fra de største sportsernæringsfirmaer leveres pakkerne ofte med et målebæger.

Opskrift til 1 portion:

  • 50 gram havregryn
  • 1,5 dl vand (kan erstattes med mælk)
  • 1 spiseske proteinpulver (uden at toppe den op)
  • Evt. en knivspids salt
  • Evt. kanel
  • Pynt med bær, banan, hasselnødder eller lignende.

3. Gør morgentræning til en del af din morgenrutine

Der er delte meninger om, hvornår det er bedst at træne på dagen. Nogle personer er ”bange” for at bruge deres energi om morgenen, men faktisk kan morgentræning give dig mere energi. Der er flere fordele ved morgentræning, ligesom det er tilfældet med eftermiddagstræning, men lad os kigge træning i de første timer af døgnet.

Her kan det være nemmere at sørge for at træne, inden man får travlt med resten af dagens gøremål. Der kan hænde mange ting i løbet af dagen, som nedprioriterer træning, eller gør at du slet ikke får tid til det. Desuden kan du udløse glædeshormoner i form af endorfiner, når du træner om morgenen. Det kan bidrage til at starte dagen på bedste vis og at få dig til føle mindre træthed.

En god morgentræning er også med til at øge fedtforbrændingen resten af dagen, når du cykler til eller fra arbejde, bevæger dig rundt på kontoret, og udfører andre gøremål. Der er mange andre fordele ved morgentræning som for eksempel nedsat appetit, men det er i sidste ende også et præferencevalg, om du ønsker at træne morgen, middag, eller aften.

Det vigtigste er at få inkluderet fysisk træning i løbet af din hverdag.

4. Overvej at søge hjælp hos en personlig træner

Der er flere personer, som har svært ved at komme i gang med morgentræning eller træning på hvilket som andet tidspunkt af dagen, da de ikke ved, hvordan de kan starte. Hvis du har råd til det, kan det være en god idé at hyre en personlig træner og få hjælp med din træning på denne måde. Mange folk tror, at de skal have svar på alting, men der er ingen, som forventer, at du har styr på hvordan man træner korrekt, før du overhovedet kommer i gang.

Måske er du ikke vild med at spørge om hjælp, men det kan være den bedste vej frem. Faktisk er det at spørge om hjælp et tegn på at være en person, der går op i at yde sit bedste. Du kan forbedre din modstandsdygtighed, fremme dit mentale velvære og opnå personlig udvikling, når du beder en anden person om hjælp.

Du behøver ikke at have dårlig samvittighed over at træne forkert. Faktisk viser undersøgelser, at 9 ud af 10 personer træner forkert. Det kan fx være med hensyn til en ukorrekt placering af benene, når der udføres squats, som er blevet enormt populære i løbet af de seneste år. Desuden handler det også om at træne med en korrekt kropsholdning, så du forebygger skader og sikrer de bedst mulige resultater med din træning.

En personlig træner kan hjælpe dig med at fokusere på både dine styrker og dine svagheder. Hvis du ikke har de økonomiske midler til at betale for den form for hjælp, er der naturligvis andre gode alternativer. Du kan fx optage dig selv, når du træner og analysere din position. Det kan også være, at du har en god ven eller veninde, som har trænet i flere år. Her vil det være fornuftigt at spørge denne person om hjælp. Desuden kan du også finde et hav af videoer på YouTube med tutorials til at komme i gang med forskellige former for træning.

5. Drop de negative tanker om din manglende morgenrutine

Hvis du ønsker at skabe en effektiv morgenrutine, er det vigtigt, at du ikke slår dig selv oveni hovedet allerede før, at du er kommet i gang. Der er mange, som spilder tid og energi på at tænke over, at de skulle have stået tidligere op eller, at de ikke har været gode nok til at holde træningen ved lige. Men du får ingenting ud af at sætte dig selv i et dårligt lys og det forringer kun motivationen.

Fokusér i stedet på at sætte mindre mål for dig selv og sørg for at belønne din egen indsats. I stedet for at sige, at du vil træne hver evig eneste morgen, kan du planlægge kun at træne en gang om ugen, derefter to gange om ugen og derefter gradvist nå frem til dit samlede mål. Det er vigtigt, at du er realistisk, når du danner nye sunde vaner.

Hvis du er for hård ved dig selv, ender du højst sandsynligt ikke med at komme nogen vegne. Men hvis du tværtimod fokuserer på det positive, vil du sikkert opleve, at du har rykket dig længere i den første måned sammenlignet med hele det seneste år. Så det er bare med at komme i gang.

Konklusion

Hvordan er din morgenrutine?

Kommentarer