Gå App: Gratis apps til din gåtur

2 minutters læsning

Vil du gerne finde en gå app til din smartphone, så du kan holde styr på din gåtur? Her får du en række forskellige forslag.

Der findes mange gratis apps til iPhone og Android, som kan hjælpe dig med at holde styr på dine gåture. Nogle af disse apps tilbyder GPS-sporing, afstandsmåling, kalorietælling og andre funktioner.

Det kan være smart med en app, så du ikke selv behøver at regne skridt på din gåtur. Her beskriver vi nogle af af de bedste gratis gå-apps.

1. Hjerteforeningens Min Gå App

Hjerteforeningen har lavet en gratis app, som du kan bruge til at følge dine gåture. Appen er let at bruge. Du kan registrere din gåtur i detaljer. Du kan bl.a. følge antallet af skridt, hvor mange kilometer du går og den totale tid gåturen tog. Hvis du holder pauser, så kan du let trykke fortælle det til Min Gå App.

Du kan også registrere, hvor mange gåture, du har været på, og se detaljerne om dit rutevalg på et kort.

Til sidst kan du også dele billeder fra din tur og skrive nogle små notater. Hjerteforeningen har selv lagt en del af deres hjertestier og andre gåture ind i appen, som du let kan følge. Og som enhver app med respekt for sig selv, så kan du naturligvis også invitere dine venner til at følge med ved at blive en del af Min Gå App-fællesskabet.

Du kan downloade appen fra Google Play Store.

2. Map My Run by Under Armour

Det tidligere meget populære og dansk udviklede Endomondo blev købt af Under Armour. Det gjorde de højst sandsynligt for at kombinere det med deres eget Map My Run, som har mange af de samme funktioner som Endomondo. App’en er gratis, men der er reklamer, når du bruger den. Jeg kender mange, som er glade for den. Den kan flere af de samme ting, som Hjerteforeningens Gå App, men samtidig kan du også bruge den til at registrere andre sportsgrene.

3. Garmin Connect

Jeg bruger Garmin Connect mest, da jeg har et Garmin-ur. Den dårlige nyhed er, at du ikke kan starte og registrere dine gåture direkte fra appen, men hvis du har et Garmin device, så er det let at få alle detaljerne for din gåtur. Fordelen ved Garmin Connect er også, at du kan lave dine egne gåruter i deres ruteplanlægningsværktøj.

Konklusion

Der findes mange forskellige gratis apps, som du kan bruge til at holde styr på dine gåture. Uanset om du vil have en app med GPS-sporing og afstandsmåling eller en med kalorietælling, er der helt sikkert en app, der opfylder dine behov. Sørg for at afprøve et par forskellige apps for at se, hvilken der fungerer bedst for dig.

Hvis du kender andre gode apps, som du gerne vil have med på listen, så skriv endelig til os.

Kommentarer