I cykelsporten søger både amatører og professionelle konstant efter metoder til at optimere præstation og fremskynde din restitution.

En populær tilgang er brugen af kompressionsstrømper, som hævdes at forbedre blodcirkulationen, reducere muskeltræthed, mindre ømme ben og minimere hævelse.

Men hvad siger videnskaben om deres effektivitet inden for cykling?

Denne artikel dykker ned i de potentielle fordele og ulemper ved kompressionsstrømper for cyklister og giver vejledning i, hvordan man vælger det rette par.

Flere og flere trænende håber at shorts, tights, kompressionsstrømper og fuldkropsdragte kan hjælpe på muskelpræstationen, lodret hoppehøjde, muskeltræthed, gentagne sprint præstationer, restitution og nedsat .

Hvad er kompressionsstrømper?

Kompressionsstrømper sælges både med og uden dokumenteret medicinsk effekt. Når man taler om kompressionsstrømper til cykling, så har de typisk ikke medicinsk testede med dokumenteret effekt.

Sådan virker kompressionsstrømper til cykling?

Flere og flere cykelryttere er begyndt at bruge kompressionsstrømper for at forbedre deres præstation. Producenterne af cykelstrømper med kompression lover:

  • forbedret venepumpefunktion, så blodet lettere kommer tilbage til hjertet
  • at musklerne vibrerer mindre ved landingerne, hvilket skulle mindske trætheden
  • forbedret restitution efter træningen
  • mindre hævelse ved flyrejser, hvilket betyder at man hurtigere kan komme til at træne

Så det er interessant at undersøge om kompressionsstrømper overhovedet har nogen effekt i forhold til træning?

Kan kompressionsstrømper forbedre ens præstation under fx cykling, og er der nogen grund til at have dem på før og efter træningen hos raske mennesker?

Hvad siger videnskaben om effekten af kompressionsstrømper?

Denne artikel koncentrerer sig om kompressionsstrømper til cykling. Der er lavet rigtig mange studier på folk, der har udfordringer med blodomløbet i benene. Det kan du læse meget mere om i vores artikel om kompressionsstrømper til løbere.

Hvordan virker cykelstrømper med kompression på raske mennesker?

Flere studier har vist god effekt af kompressionsstrømper, når de anvendes under hvile. Argus et al (2013) fandt, at seriøse cykelmotionister kan øge effekten (watt), de kan træde under gentagne sprintpræstationer.

Jeg har ikke kunnet finde så mange studier af raske mennesker og kompressionsstrømper. Berry og McMurray (1987) viste med løb, at kompressionsstrømper ikke forbedrer den maskimale iltoptagelse (VO2-max), men resultererede i at mælkesyren i blodet efter træningen var lavere, end kontrolgruppen uden strømper.

Millán et al (2013) fandt i lighed med resultaterne fra løberne, at strømperne kunne hjælpe med at fjerne laktat fra blodbanen, og derved forbedre den efterfølgende præstation for mandlige elitecyklister.

de Glanville et al (2012) fandt, at deltagerne i deres studie i gennemsnit skrællede 1,2 % af deres tid på en 40 km tidskørsel med brugen af kompressionsstrømperne under hvile inden præstationen.

Det er jo interessant, at kompressionsstrømper også kan virke for cyklister, men så vidt jeg ved, så er der strenge krav til længden på strømperne i cykelløb, hvilket formentlig også er årsagen til, at studiet med tidskørslen af de Glanville et al (2012) testede effekten af at have strømperne på inden præstationen.

Sensor Compress - Kompressions cykelstrømper

Sensor Compress - Kompressionsstrømper cykelstrømper der virker

Kompressionsstrømperne fra Sensor stimulere blodcirkulationen og får musklernes regeneration til at foregå hurtigere. Cykelstrømperne er udviklet med en anatomisk svang, samt forstærket tå og hælområde. Derudover modvirker de trætte ben og giver foden en bedre støtte.

Tjek pris

Hvad skal jeg tænke over, når jeg køber kompressionsstrømper?

Strømperne skal købes efter størrelse på læggen, ikke skostørrelsen. Du bør derfor købe dem et sted, hvor de ved dette og ikke bare kigger efter din skostørrelse. Det første de skal tænke er: hvor er målebåndet, så jeg kan måle din læg.

Sahva har en grundig oversigt over, hvad forskellen er på støttestrømper, rejsestrømper, løbestrømper, kompressionsstrømper og lymfødemstrømper.

Hvad er det mest effektive pres i kompressionsstrømper?

Det mest typiske pres i de forskellige studier ser ud til at være 30-40 mmHg. Der er imidlertid ikke noget forskning, der fortæller hvad det mest effektive pres er på et par kompressionsstrømper til folk der træner.

Her venter vi også på mere forskning.

Er der bivirkninger ved kompressionsstrømper?

Jeg har ledt hele litteraturen igennem og søgt rundt på nettet, men det er ikke lykkes mig at finde nogen bivirkninger ved kompressionsstrømper.

Skriv meget gerne i kommentarerne, hvis du har set studier, der viser bivirkninger for kompressionsstrømper.

Jeg kan selv godt sommetider opleve lidt ubehag, hvis jeg har dem på længe fx i et fly, hvor jeg får lyst til at tage dem af, fordi de presser. Men det er jo netop hele pointen med kompressionsstrømpen, at den skal mindske hævelsen.

Hvad mangler vi svar på med kompressionsstrømper?

Hvis du kender mere forskning, så skiv gerne, hvad du ved i kommentarerne. Vi savner stadig noget i den eksisterende litteratur:

  • Studierne er ikke enige om, strømperne har præstationsfremmende effekt. Det savner vi klarhed over!
  • Hvor længe skal man have strømperne på i restitutionsfasen?
  • Skal man løbe med strømperne, før de giver en bedre restitution?
  • Er det nok at have et sleeve på (altså en strømpe uden fødder i (her er fordelen, at den ikke kommer til at lugte så slemt så hurtigt :))

Vi glæder os til at se mere forskning om kompressionsstrømper, og hvis du kan gøre os klogere, så brug endelig kommentarerne.

Konklusion

Kompressionsstrømper er et populært redskab blandt cyklister, der ønsker at optimere både præstation og restitution. Selvom forskningen giver blandede resultater, tyder meget på, at de kan forbedre blodcirkulationen, reducere muskeltræthed og fremme restitution – især ved lange eller intensive træningspas.

For at få den bedste effekt er det vigtigt at vælge strømper med den rette pasform og kompressionsgrad, så de hverken er for stramme eller for løse.

Hvis du også er interesseret i, hvordan kompressionsstrømper kan bruges til løb, kan du læse vores guide om kompressionsstrømper til løb.

Køb kompressionsstrømper

Seger kompressionsløbestrømper - kompressionsstrømper der virker

Seger Kompressionsstrømper til Løb

Segers kompressionsløbestrømper giver den optimale blodgennemstrømning i underbenet. Løbestrømper med kompression giver dig mange fordele, når du løber. Til orientering har jeg kun set studier på CEPs løbestrømper med kompression.

Tjek pris

CEP Calf Sleeve - Kompressionsstrømper

CEP Calf Sleeve

Calf sleeve uden fod. Ergonomisk pasform. Microfiber teknologi for den bedste komfort. Antibakterielle og lugtreducerence egenskaber. Mesh ved læggen for bedre ventilation.

Tjek pris

Referencer

  • Ali, A., M. P. Caine, og B. G. Snow. 2007. “Graduated Compression Stockings: Physiological and Perceptual Responses during and after Exercise”. Journal of Sports Sciences 25 (4): 413–19. https://doi.org/10.1080/02640410600718376.
  • Berry, Michael J., og Robert G. Mcmurray. 1987. “Effects of graduated compression stockings on blood lactate following an exhaustive bout of exercise.” American journal of physical medicine.
  • Ibegbuna, Veronica, Konstantinos T. Delis, Andrew N. Nicolaides, og Olayide Aina. 2003. “Effect of Elastic Compression Stockings on Venous Hemodynamics during Walking”. Journal of Vascular Surgery 37 (2): 420–25. https://doi.org/10.1067/mva.2003.104.
  • Jones, N. A., P. J. Webb, R. I. Rees, og V. V. Kakkar. 1980. “A Physiological Study of Elastic Compression Stockings in Venous Disorders of the Leg”. The British Journal of Surgery 67 (8): 569–72. https://doi.org/10.1002/bjs.1800670814.
  • Kahn, S. R., L. Azoulay, A. Hirsch, M. Haber, C. Strulovitch, og I. Shrier. 2003. “Effect of Graduated Elastic Compression Stockings on Leg Symptoms and Signs during Exercise in Patients with Deep Venous Thrombosis: A Randomized Cross-over Trial”. Journal of Thrombosis and Haemostasis: JTH 1 (3): 494–99. https://doi.org/10.1046/j.1538-7836.2003.00092.x.
  • Kemmler, Wolfgang, Simon von Stengel, Christina Köckritz, Jerry Mayhew, Alfred Wassermann, og Jürgen Zapf. 2009. “Effect of Compression Stockings on Running Performance in Men Runners”. Journal of Strength and Conditioning Research 23 (1): 101–5. https://doi.org/10.1519/JSC.0b013e31818eaef3.
  • Zajkowski, Paul J., Mary C. Proctor, Thomas W. Wakefield, Jess Bloom, Beverlee Blessing, og Lazar J. Greenfield. 2002. “Compression Stockings and Venous Function”. Archives of Surgery (Chicago, Ill.: 1960) 137 (9): 1064–68. https://doi.org/10.1001/archsurg.137.9.1064.
  • Perrey, S., A. Bringard, S. Racinais, K. Puchaux and N. Belluye. “Graduated Compression Stockings and Delayed Onset Muscle Soreness (P105).” The Engineering of Sport 7.1 (2008): 547-554.5.
  • Joe Friel: Can socks make your faster?
  • Joe Friel: Compression Socks Update
  • Treseler, Christine, Walter R. Bixby, og Svetlana Nepocatych. 2016. “The Effect of Compression Stockings on Physiological and Psychological Responses after 5-Km Performance in Recreationally Active Females”. Journal of Strength and Conditioning Research 30 (7): 1985–91. https://doi.org/10.1519/JSC.0000000000001291.
  • Argus, Christos K., Matthew W. Driller, Tammie R. Ebert, David T. Martin, og Shona L. Halson. 2013. “The Effects of 4 Different Recovery Strategies on Repeat Sprint-Cycling Performance”. International Journal of Sports Physiology and Performance 8 (5): 542–48. https://doi.org/10.1123/ijspp.8.5.542.
  • Glanville, Kieran M. de, og Michael J. Hamlin. 2012. “Positive Effect of Lower Body Compression Garments on Subsequent 40-KM Cycling Time Trial Performance”. Journal of Strength and Conditioning Research 26 (2): 480–86. https://doi.org/10.1519/JSC.0b013e318225ff61.
  • San Millán, Iñigo, Kristen Bing, Carrie Brill, John C Hill, og Larry E Miller. 2013. “Randomized controlled trial of Micro-Mobile Compression® on lactate clearance and subsequent exercise performance in elite male cyclists”. Open Access Journal of Sports Medicine 4 (oktober): 221–27. https://doi.org/10.2147/OAJSM.S51956.
  • Beliard, Samuel, Michel Chauveau, Timothée Moscatiello, François Cros, Fiona Ecarnot, og François Becker. 2015. “Compression Garments and Exercise: No Influence of Pressure Applied”. Journal of Sports Science & Medicine 14 (1): 75–83.

Lars Olesen

Cand. scient. i idræt og idrætshøjskolelærer

Lars er cand.scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet og har undervist i træning og sundhed siden 1999. Til daglig underviser han på Vejle Idrætshøjskole og uddanner fitnessinstruktører for DGI og DIF's Foreningsfitness. Lars arbejder ud fra den nyeste forskning og omsætter videnskabelig træningsviden til praktiske råd.

Kommentarer