Ofte kalder vi det bare anklen, men faktisk er der to forskellige led nederst på vores ben. Det kalder vi hhv. ankelleddet og fodleddet.

Her kigger vi på anatomi for de to led, og hvilke knogler og muskler, der har betydning for bevægelserne og bevægeligheden omkring anklen.

Ankelleddet vs fodleddet

Ankelleddet er et hængselled. Skinneben og lægben danner nedadtil en gaffelformet ledskål til et hængselsled. De to knogler er holdt sammen af kraftige ledbånd. I de øvrige fodrodsknogler kan der foregå mindre bevægelser. Dette led kaldes fodleddet.

Ankelleddet og fodleddet
Ankelleddet og fodleddet

Ankelleddet

Ankelleddet er et hængselled, fordi det kun giver mulighed for bevægelse i et plan, nemlig op og ned. Ankelleddet er et vægtbærende led, hvilket betyder, at det bærer kroppens vægt.

Skinneben og lægben danner en gaffelformet ledskål, hvor de to knogler mødes nedadtil. Knoglerne holdes sammen af kraftige ledbånd, som sørger for at knoglerne bliver sammen.

Ledskålen mellem skinneben og lægben går som en gaffel ned over rullebenet. Rullebenet er kileformet. Det betyder at rullebenet er bredt fortil og smalt bagtil.

Når foden bøjes opad i ankelleddet, så kiler den brede del af rullebenet sig fast mellem skinnebenets og lægbenets gaffel, hvilket gør ankelleddet mere stabilt. Det er bl.a. derfor man aldrig vrikker op på ved op ad bakke.

Ankelleddet er omgivet af en kapsel, som er et tykt lag væv, der holder knoglerne sammen. Kapslen holdes sammen af ledbånd, som er stærke bånd af væv, der forbinder knoglerne medmuskler og sener. Disse ledbånd støtter ankelleddet og forhindrer det i at bevæge sig for meget i en uhensigtsmæssig retning.

Ankelleddet er også omgivet af et lag brusk, som er en vævstype, der polstrer knoglerne og gør det muligt for dem at bevæge sig let mod hinanden.

Ankelleddet holdes sammen af muskler og ledbånd. Musklerne omkring ankelleddet er ansvarlige for at bevæge ankelleddet. Akillessenen er den stærkeste sene i kroppen, og den fæstner sig til ankelleddet.

Bevægelser i ankelleddet

  • Strækning (dorsalfleksion - opad). Tibialis Anterior

  • Bøjning (plantarfleksion - nedad). Gastrocnemius, Soleus

Samlet set så kan følgende bevægelser foregår i ankelleddet og fodleddet.

plantarfleksion og dorsifleksion - inversion og eversion
Når du taler anatomisk om bevægelser, så kan det godt forvirre lidt i forhold til den måde vi taler om bevægelserne i daglig tale. Man skelner mellem en plantarfleksion og en dorsalfleksion. Når fodboldtræneren siger stræk vristen, så hedder det i anatomisprog en plantarfleksion (eller en bøjning). Kilde: open.oregonstate.education

Fodleddet

Mellem de øvrige fodrodsknogler kan der foregå andre mindre bevægelser. Disse knogler er ankelknoglen (talus), hælknoglen (calcaneus) og de små knogler i foden (metatarsaler).

De vigtigste bevægelser i fodleddet er pronation og supination eller inversion og eversion. Hvis du forstuver anklen er det typisk, fordi du har lavet en for kraftig supination.

En af fodens funktioner er at kunne støddæmpe de mange kræfter, som møder kroppen, når man går og løber. Fodhvælvingen er en genial konstruktion, som primært holdes i spænd af nogle meget stærke ligamenter på undersiden af foden.

Anatomi i anklen og fodleddet

Ankelleddet og fodleddet
Ankelleddet og fodleddet

Hvilke knogler findes i foden?

Fodens skelet inddeles i fodroden, mellemfoden og tæerne.

Fodroden omfatter 7 store knogler, hvoraf hælbenet og rullebenet er de største. Foran rullebenet ligger det bådformede ben og foran hælbenet findes terningebenet, der sammen med 3 små kileben danner overgangen til mellemfodsknoglerne.

De 3 kileben er via hver sit rodled forbundet med 3 mellemfodsknogler. De 2 yderste mellemfodsknogler danner rodled med terningbenet. De 5 mellemfodsknogler er via grundled forbundet med tåknoglerne. Der er i alt 14 tåknogler. De fordeler sig på 4 tæer med hver 3 knogler (grundstykke, mellemstykke og yderstykke) og storetåen med kun 2 knogler (grundstykke og yderstykke).

Muskler i ankelleddet og fodleddet

Muskeloversigt sorteret på led og muskelgrupper
Dansk navn Latin
Fodleddet
Fodledsbøjere (dorsalfleksorer)
Forreste skinnebensmuskel Tibialis Anterior
Fodledsstrækkere (plantarfleksorer)
Den tohovedede lægmuskel Gastrocnemius
Flyndermusklen Soleus

Se alle muskler delt op efter led.

Kommentarer