Løbebåndstest med iltoptagelse (trappetest til max) 🏃

Lars Olesen Af  8 min læsning

I denne iltoptagelsestest på løbebånd får du en præcis måling af din aerobe kapacitet både under submaksimalt og maksimalt arbejde. Resultaterne kan hjælpe dig med at optimere din træning og forstå, hvordan din krop præsterer ved forskellige intensitetsniveauer.

Testen er en trinvis belastningstest, der måler din maksimale iltoptagelse (VO₂max) og estimerer dine aerobe og anaerobe tærskler. Dermed kan dine personlige træningszoner identificeres.

Testen foregår på et løbebånd, hvor hastigheden gradvist øges, indtil du når udmattelse. Undervejs bærer du en maske, der måler din iltoptagelse og udskillelse af kuldioxid, samt en pulsmåler. Der foretages desuden laktatmålinger for at bestemme dine fysiologiske grænser.

Denne test giver dig præcise data om din konditionstilstand og kan bruges til at optimere dit træningsprogram. Det er en krævende test, men til gengæld får du værdifuld indsigt i din præstation og udholdenhed.

Løbetest med iltoptagelse på Vejle Idrætshøjskole
Her er vi i gang med en VO2max test på løbebånd på Vejle Idrætshøjskole.

Hvad tester løbetesten?

🫁 Højest opnåede iltoptagelse (VO₂peak) VO₂peak er den højest opnåede iltoptagelse i løbet af en præstation. Denne betegnelse bruges, når vi ikke kan være sikre på, at vi reelt har målt VO₂ max. Vi fortolker den nogenlunde som VO2max. Lær om VO2max
💨 Kondital (ml/kg/min) Konditallet angiver den maksimale iltoptagesle i forhold til kropsvægt, og giver derfor et godt mål hvor stor netop en udøvers motor er. Altså hvor meget ilt kroppen har til rådighed under maksimalt arbejde i forhold til dens størrelse. Alt om kondital
🔥 LT1 - Den aerobe tærskel (AeT) LT1 definerer din aerobe kapacitet - ved dette punkt kan den enkelte muskelfiber stadig bruge det producerede laktat. 🚴‍♂️ Læs om LT1
⚡ Den anaerobe tærskel (LT2 eller AnT) LT2 er den maksimale intensitet, hvor kroppen stadig kan balancere laktatniveauet. Over dette punkt stiger laktat hurtigt, og træthed sætter hurtigt ind. ⚡ Forstå LT2
🏃‍♂️ Løbeøkonomi Løbeøkonomi handler om, hvor meget energi din krop bruger til at bevæge sig fremad. Bedre teknik og træning kan reducere dit energiforbrug. ⚡ Læs om løbeøkonomi
❤️ Maksimale puls Maksimal puls er det antal gange hjertet slår ved maksimalt arbejde. Maxpulsen kan bruges til at bestemme pulszoner til træning. Kan også kodes ind i mange pulsure, så pulsuret fortæller hvilke intensiteter, der arbejdes ved. 📈 Alt om maxpuls

Hvad skal du bruge til testen?

  • Løbebånd. For at gøre målingerne lettere, så løber vi på løbebånd.
  • Iltoptagelsesudstyr. Testen foregår på løbebånd og med iltoptagelsesudstyr. Her måles iltoptagelsen og udskillelsen af kuldioxid. Da vi kender den respiratoriske udvekslingskvotient får vi også indblik i fordelingen af kulhydrat- og fedtforbrænding under testen. Det giver os i nogen grad et indblik i motorens effektivitet.
  • Laktat-måler. Målingen af iltoptagelse suppleres med laktat-tests for at få endnu højere indblik i metabolismen i kroppen under arbejdet.
  • Pulsmåler. Vi måler pulsen undervejs. Vi kan iagttage at pulsen bevæger sig lineært med belastningen. Vi henholder pulsen til laktatmålingerne, og vi estimerer en max-puls for løberen.

Hvad kan du bruge løbetesten til?

Vi bruger denne test til at bestemme den fysiske kapacitet ved den aerobe (AeT) og anaerobe tærskel (AT). Samlet kan det give et fyldestgørende billede af udholdenheden for kredsløbet og musklerne.

Skeletmuskulaturens evne til at danne energi til muskelarbejde beror overordnet set på to processer - de der foregår uden ilt (anaerobt), og de der foregår med ilt (aerobt).

Den samlede energi der leveres til muskelarbejdet under træning vil altid være en sum af de anaerobe og aerobe processer. De vil derfor i sammenspil levere energi til muskelarbejdet.

Det relative bidrag fra de anaerobe processer bliver højere i løbet af denne test i takt med at muskelarbejdets intensitet stiger.

Den direkte test kan give dig svar på, hvor meget ilt du optager ved forskellige intensiteter. Derved får du en måling af, hvor effektivt du bevæger dig.

Hvis du supplerer de submaksimale tests med laktatmålinger, så kan du få endnu mere præcise svar på, hvordan din krop arbejder ved forskellige intensiteter.

Desuden rammer vi til sidst VO₂peak. Vi kalder det peak, fordi vi ikke kan være helt sikker på, at det er den maksimale iltoptagelse, da det ikke bliver verificeret ved udelukkende maksimal test.

Fra submaksimal til maksimal belastning

Testen er en åben test, som slutter når løberen ikke længere kan fortsætte, eller forsøgslederen vurderer, at det er uforsvarligt at fortsætte.

Forsøgspersonen får en maske på, så der løbende måles på iltoptagelsen og CO₂-udvekslingen. Desuden måles puls, laktat, løbehastigheden og løbeøkonomien.

Testresultaterne bruges efterfølgende til at identificere træningszoner, der kan bruges i den efterfølgende træningsperiode.

Diagram over testen

diagram over trappe max-teststen på løbebånd
Diagram over trappetesten til løb.

Sådan udføres testen

Opvarmning. Vi indleder testen med omkring 10 minutters opvarmning.

Vælg starthastighed. Vi vælger først starthastighed. Det er bedst at være relativt konservativ i starthastigheden. Det er bedre at løberen ender med at løbe et trin for meget end at vi ikke opnår steady state ved de lavere laktatniveauer. Der startes med relativ let intensitet, og sluttes først når løberen ikke længere vil løbe videre.

Testen starter Herefter starter testen med første hastighed. Hvert 3. minut stiger hastigheden typisk med 1 km/t mellem hvert trin. Vi har valgt tre minutter, da det mindst kræves for at kroppen kommer i en form for steady state på hvert trin.

Hold øje med steady state. Kroppen skal på de enkelte trin gerne opnå steady state, hvor hele det fysiologiske system tilpasser sig de energikrav, som musklerne kræver for at kunne udføre det pågældende arbejde med den specifikke intensitet.

Når belastningen stiger, så vil en større del af energiomsætningen komme fra anaerobe processer i den arbejdende muskulatur. Det afspejler sig bl.a. i en højere produktion af mælkesyre i muskelcellerne (produkt af den anaerobe glykolyse), der kommer ud i blodet som laktat og brint-ioner (H+)-ioner.

Tag laktatmålinger. Før hver stigning i løbehastighed hopper løberen ud til siden med benene, så forsøgslederen kan foretage en laktatmåling. Laktaktmålingen skal helst foretages på omkring 30 sekunder, så løberen ikke får for lange pauser.

Løb indtil udmattelse. Testen er en åben test, og slutter først når forsøgspersonen giver op, eller det ikke længere er forsvarligt at fortsætte testen.

Baggrund for testen

I testen er vi både interesseret i at kigge på den maksimale iltoptagelseshastighed (også kaldet VO2max) er oftest brugt som et mål for evnen til at præstere i sportsgrene, hvor den aerobe udholdenhed er en afgørende faktor.

Derudover kigger vi på submaksimale præstationsevne.

Ydermere er det for udholdenhedsatleter interessant at kigge på, hvordan deres evne er til at præstere submaksimalt ved en række intensiteter af moderat til høj belastning. Dette gøres oftest ved hjælp af en såkaldt submaksimal test, bestående af en række trin af 3-5 minutters varighed.

Hermed lader man kroppen arbejde sig ind i et såkaldt steady-state, hvor hele det fysiologiske system tilpasser sig netop det energikrav, som musklerne kræver for at kunne udføre det pågældende arbejde i de enkelte trin.

Når belastningen stiger, vil en større og større andel af energiomsætningen komme fra de anaerobe processer i den arbejdende muskulatur, hvilket blandt andet vil afspejle sig ved en større produktion af mælkesyre i muskelcellerne (produkt af den anaerobe glykolyse). Denne mælkesyre dissocierer frit ud i blodet som laktat og brint-ioner.

En træningsforbedring til en submaksimal test vil eksempelvis være, at man ved samme løbehastighed forbruger mindre ilt (bedre løbeøkonomi) og producerer mindre mælkesyre (udtrykt ved lavere laktatkoncentrationer i blodet) efter en periode med træning.

Dette er illustreret i figuren herunder.

Oftest taler man om en given “laktat-tærskel”, defineret som den højest mulige træningsintensitet (belastning eller løbehastighed), som en person kan opretholde over lang tid.

Ved denne intensitet vil kroppens maksimale evne til at bortskaffe mælkesyre fra musklen og laktaten fra blodet matche musklens produktion af den. Ved intensiteter over denne “tærskel” vil bortskaffelsen ikke længere kunne følge med produktionen.

Derfor vil koncentrationen af eksempelvis laktat akkumulere eksponentielt i blodet ved fortsat stigende træningsintensiteter.

Det er vigtigt at pointere, at en stigning i koncentrationen af laktat og brint-ioner ikke i sig selv udtrætter musklen (modsat hvad nogle tror), men den har vist sig ofte at hænge tidsmæssigt sammen med musklens gradvise udtrætning ved arbejde af stigende intensitet.

Er testen vellykket?

For at vurdere om det er en vellykket test, så kan du kigge på to forskellige ting.

1. Er laktatmålingerne forudsigelige?

Laktatkurven skal gerne have et nogenlunde forudsigelig udvikling. Den skal gerne stige stille og roligt i begyndelsen indtil løberen rammer omkring den anaerobe tærskel, hvor laktatophobningen foregår noget hurtigere.

2. Har løberen opnået maksimale værdier?

Vi opererer typisk med fem indikatorer på, om man har opnået sin maksimale ydeevne.

  1. Iltoptagelsen opnår steady state og måske falder lidt igen med tiden.
  2. Den respiratoriske udvekslingskvotient skal være større end 1,10, da forsøgspersonen er i gang med hyperventilere, når man yder maksimalt.
  3. Laktatmåling skal være over 8 mmol.
  4. Pulsen skal være omkring den teoretiske maxpuls. Jeg har lavet en beregner, hvor du kan lave en udregning af den maksimale puls.
  5. Forholdet mellem ventilationen (VE) og iltoptagelsen (VO₂) kaldes den ventilatoriske kvotient, og skal være over 30.

Når hovedparten disse indikationer er opfyldt antager vi, at vi har opnået den maksimale iltoptagelse, og at forsøgspersonen således har ydet sit maksimale.

Gå i dybden: Kriterier for en VO2max test

Hvad er ulempen ved denne test?

Ulempen ved denne test er:

  • Opnås der steady state på 3 minutter?. 3 minutter er i hvert fald nødvendig for at opnå steady state på en hastighed. For utrænede kan det være lige i underkanten. Jeg har imidlertid ret gode erfaringer med, at selv uøvede løbere kan opnå en fornuftig laktatkurve på baggrund af testen.
  • Opnår vi den maksimale iltoptagelse?. Vi kalder det VO2peak for at understrege, at vi ikke kan være helt sikker på, at vi har opnået den maksimale iltoptagelse, når vi udfører testen på denne måde, hvor vi netop på hvert niveau løber 3 minutter, inden vi går til næste niveau. Læs om vores helt præcise test af din maksimale iltoptagelse.

Du kan blive endnu klogere på de andre iltoptagelsestests et testcenter kan lave.

Meningsfuld forbedring i testen

laktat og puls kurve ift. hastighed
Her er en løber der har gennmført testen før og efter et træningsforløb. Laktatkurven er skubbet til højre, hvilket betyder at både LT1 og LT2 også ligger ved højere hastigheder. Løberen har ganske enkelt fået en mere effektiv motor med flere kræfter.

Andre tests af iltoptagelse

Hvis du ikke har adgang til et laboratorium, så kan du vælge nogle af de andre løbetests. Der er mange indirekte tests, hvor du kan estimere din iltoptagelse ud fra dine resultater i testene.

Løbetests og kondition

Andre løbetests

Der er mange forskellige måder at teste din kondition på. Vi har samlet en lang række forskellige løbetests, hvor du også kan estimere dit kondital.

Se flere løbetests

Lars Olesen

Cand. scient. i idræt og idrætshøjskolelærer

Lars er cand.scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet og har undervist i træning og sundhed siden 1999. Til daglig underviser han på Vejle Idrætshøjskole og uddanner fitnessinstruktører for DGI og DIF's Foreningsfitness. Lars arbejder ud fra den nyeste forskning og omsætter videnskabelig træningsviden til praktiske råd.

Kommentarer