Cykeltest med iltoptagelse (submax + maxtest) 🚴
I denne cykeltest for iltoptagelse får du en nøjagtig måling af din aerobe kapacitet under både submaksimalt, maksimalt aerobt og anaerobt arbejde. Testresultaterne kan give dig værdifuld indsigt i din præstation ved forskellige intensitetsniveauer og hjælpe dig med at optimere din træning.
Testen er delt i tre trin, som køres med en kort pause i mellem.
- Submaksimal trappetest - hvor belastningen stiger undervejs ved at modstanden på cyklen øges.
- Maksimal rampetest på 5 minutter - hvor belastningen stiger progressivt, indtil forsøgspersonen når udmattelse.
- Peak Power 6 sekunders test x 2 - hvor belastningen stiger progressivt, indtil forsøgspersonen når udmattelse.

Hvad tester cykeltesten?
🔥 LT1 - Den aerobe tærskel (AeT)
LT1 definerer din aerobe kapacitet - ved dette punkt kan den enkelte muskelfiber stadig bruge det producerede laktat. 🚴♂️ Læs om LT1⚡ Den anaerobe tærskel (LT2 eller AnT)
LT2 er den maksimale intensitet, hvor kroppen stadig kan balancere laktatniveauet. Over dette punkt stiger laktat hurtigt, og træthed sætter hurtigt ind. ⚡ Forstå LT2❤️ Maksimale puls
Maksimal puls er det antal gange hjertet slår ved maksimalt arbejde. Maxpulsen kan bruges til at bestemme pulszoner til træning. Kan også kodes ind i mange pulsure, så pulsuret fortæller hvilke intensiteter, der arbejdes ved. 📈 Alt om maxpuls🫁 Maksimal iltoptagelse (VO2max) (l/min)
Den maksimale iltoptagelse (VO2max) angiver, hvor god kroppen er til at optage den ilt, der er i den luft der indåndes. Dette er et udtryk for hvor stor en motor en udøver har rent fysisk, da kroppens iltoptagelse er afgørende for kroppens evne til at producere energi til de arbejdende muskler. Alt om VO2max💨 Kondital (ml/kg/min)
Konditallet angiver den maksimale iltoptagesle i forhold til kropsvægt, og giver derfor et godt mål hvor stor netop en udøvers motor er. Altså hvor meget ilt kroppen har til rådighed under maksimalt arbejde i forhold til dens størrelse. Alt om kondital⚡ Peak Power
Jo højere Peak Power, desto større eksplosivitet i en sprint i cykling. 💥🏋️♂️Hvad skal du bruge til testen?
- Ergometercykel. Testen foregår på en kalibreret ergometercykel for at sikre præcise målinger.
- Iltoptagelsesudstyr. Vi måler iltoptagelse og udskillelse af kuldioxid via en maske, hvilket giver indsigt i den respiratoriske udvekslingskvotient.
- Laktat-måler. Målingen af iltoptagelse suppleres med laktat-tests for at få endnu højere indblik i metabolismen under belastning.
- Pulsmåler. Vi monitorerer pulsen for at analysere sammenhængen mellem puls, laktat og arbejdsbelastning.
Diagram over testen

Hvad kan du bruge cykeltesten til?
Vi bruger denne test til at bestemme den fysiske kapacitet ved den aerobe (AeT) og anaerobe tærskel (AT). Samlet kan det give et fyldestgørende billede af udholdenheden for kredsløbet og musklerne.
Den direkte test giver dig svar på, hvor meget ilt du optager ved forskellige watt-niveauer. Derved får du en måling af, hvor effektivt du træder i pedalerne.
Hvis du supplerer de submaksimale tests med laktatmålinger, kan du få endnu mere præcise svar på, hvordan din krop arbejder ved forskellige intensiteter.
Desuden rammer vi til sidst VO₂peak. Vi kalder det peak, fordi vi ikke kan være helt sikre på, at det er den maksimale iltoptagelse, da det ikke bliver verificeret ved udelukkende maksimal test.
Fase 1: Submaksimal test
- Opvarmning i 10 minutter.
- Watt i starten vælges ud fra forsøgspersonens niveau.
- Belastningen øges gradvist (typisk 20-30 watt pr. trin hver 3. minut).
- Laktatmålinger tages for at identificere tærskelpunkter.
- Testen slutter ved en markant stigning i laktat.
Fase 2: Max-testen
- Kort hvilepause (10 min).
- Max-testen er 5 minutter allout.
- Du starter på watt omkring den anaerobe tærskel.
- Belastningen øges kontinuerligt (enten ved at ræde flere watt eller ved at øge hastigheden).
- Maksimal puls og iltoptagelse måles ved udmattelse.
Fase 3: Peak Power
- Efter 1-1½ minuts pause skal du køre 6 sekunders allout
- Hold endnu et minuts pause
- Kør 6 sekunders all out igen.
Er testen vellykket?
For at vurdere om testen er vellykket, kigger vi på to ting:
- Er laktatkurven forudsigelig? Den skal starte fladt og stige eksponentielt ved tærskelpunkterne.
- Har cyklisten opnået maksimale værdier? Vi ser bl.a. på VO2-plateau, RER over 1,15, laktat over 8 mmol/L, og max-puls tæt på forventet niveau.
Lær mere: Alle kritierer for en godkendt VO2max test
Andre cykeltests
Andre cykeltests
Der er mange forskellige måder at teste din kondition på. Vi har samlet en lang række forskellige cykeltests, hvor du også kan estimere dit kondital.
Konklusion
Denne test giver et præcist indblik i din aerobe kapacitet og kan bruges til at justere din træning for at forbedre både udholdenhed og præstation på cyklen.
Kommentarer