Fysiologi er studiet af, hvordan kroppen fungerer. Den ser på, hvordan de forskellige organsystemer fungerer under normale forhold, men også under fysisk aktivitet.
Hvis du er interesseret i at forstå, hvordan træning og motion virker på kroppen, er det en god idé at starte med fysiologien!
I dette blogindlæg vil vi se nærmere på, hvad fysiologi er, og hvad den dækker over. Vi vil også diskutere nogle af de vigtigste funktioner i kroppen i hvile og under fysisk aktivitet.
Hvad er fysiologi?
Fysiologi er læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktioner i hvile og under fysisk aktivitet. Fysiologien beskæftiger sig med den sunde krop under normale betingelser.
Hvis du vil forstå, hvordan træning virker i kroppen, så er det godt at dykke ned i kroppens fysiologi.
Hvad er træningsfysiologi?
Kroppen arbejder konstant på at opretholde en tilstand af homeostase eller ligevægt. Alle kroppens systemer arbejder sammen for at holde kroppen i stand til at fungere korrekt.
Studiet af træningsfysiologi hjælper os med at forstå, hvordan kroppen fungerer, og hvordan den reagerer på forskellige stimuli. Ved at forstå fysiologi kan vi udvikle bedre metoder til behandling af sygdomme og skader.
Anatomi vs fysiologi?
Anatomi er studiet af kroppens opbygning og fysiske struktur, mens fysiologi er studiet af, hvordan kroppen og kroppens strukturer fungerer.
Kroppens fysiologiske overlevelsesmekanismer
Kroppen består af virkelig mange forskellige specialiserede celler. Alle levende organismer styres af overlevelsesmekanismer, som kan beskrives ved disse tre principper.
- Adaptation
- Energilagring
- Energibesparelse
Disse tre fysiologiske principper påvirkes hver dag af de aktiviteter, vi foretager os. Kroppen tilpasser sig hele tiden til det aktivitetsniveau, vi har.
Det anaerobe og aerobe energisystem
Kroppen har to energisystemer til at skabe energi til musklernes bevægelser. Det er godt at sætte sig ind i begge energisystemer. Det er nemlig først når du kender energisystemerne, at du kan planlægge den aerobe træning og anaerobe træning.
Nervesystemet
Nervesystemet er ansvarlig for at sende signaler fra hjernen til musklerne. Dette signal fortæller musklen, at den skal trække sig sammen. Nervesystemet består af hjernen, rygmarven og nerverne.
Musklerne og organerne sender ligeledes signaler tilbage til hjernen. Disse signaler fortæller hjernen, hvordan kroppen har det. Disse oplysninger bruges af hjernen til at træffe beslutninger om, hvordan kroppen skal fungere optimalt.
Nervesystemet arbejder konstant på at justere aktivitetsniveauet i kroppen. Disse processer kan man også forstå som en del af fysiologien.
Kredsløbets fysiologi
Kredsløbet er kroppens transportsystem, der har til opgave at forsyne cellerne med ilt og næringsstoffer samt at bortskaffe affaldsstoffer (fx CO2, træthedsstoffer og urinstof). Kredsløbets funktion er således at sørge for, at alle kroppens celler kan opretholde liv.
For at forbedre disse processer, så kan man lave kredsløbstræning og konditionstræning, hvor man træner kredsløbet til at blive endnu mere effektivt.
I forbindelse med kredsløbet, så kan du måske være interesseret i at læse mere om:
- Respiratoriske (RER) og metaboliske udvekslingskvotient (RQ)
- Alt du skal vide om mælkesyre, laktat og træning
- Fedtforbrændingszonen: Alt du behøver at vide
Kredsløbet hænger naturligvis uløseligt sammen med musklerne og muskelfysiologien.
Muskelfysiologi
Når vi tænker på kroppens fysiologi, tænker vi ofte på, hvordan de forskellige organsystemer arbejder sammen for at holde os i live og holde os i gang. Fysiologi kan dog også omfatte andre aspekter af kroppens funktion, fx hvordan forskellige organsystemer arbejder sammen under fysisk aktivitet.
Her er musklerne en vigtig del af kroppen, og der foregår rigtig mange processer i musklerne, som man kan være interesseret i i forbindelse med muskelfysiologi.
Vi har skrevet en del forskellige indlæg her, som du kunne være intereseret i.
- Skeletmuskler: Muskler, muskelgrupper og muskeloversigt
- Sliding Filament Teorien - Hvordan trækker en muskel sig sammen?
- Muskelfibertyper: Røde og hvide muskelfibre. Type I, IIa, IIx
- Er der forskel på mænds og kvinders muskler?
- Hvor hurtigt vokser dine muskler?
- Hvor mange muskler er der i menneskekroppen?
- Hvor hurtigt forsvinder muskler, muskelmasse og muskelstyrke?
Fysiologiske tilpasninger til træning
Når du træner, gennemgår din krop en masse forandringer. Disse ændringer skyldes fysiologiske tilpasninger, som grundlæggende er de måder, hvorpå din krop reagerer på de øgede krav, som træning medfører.
Der er to typer fysiologiske tilpasninger: kortvarige og langsigtede. Kortvarige tilpasninger opstår under træning, mens langvarige tilpasninger finder sted efter gentagen træning.
Tilpasninger på kort sigt omfatter en stigning i hjertefrekvens og slagvolumen (den mængde blod, som hjertet pumper ud med hvert slag). Dine muskler begynder også at bruge mere ilt, og din krop begynder at producere mere energi.
Langsigtede tilpasninger omfatter en stigning i størrelsen og antallet af mitokondrier (de dele af cellerne der producerer energi), en stigning i antallet af blodkar i musklerne og en stigning i størrelsen og antallet af muskelfibre.
Alle disse ændringer gør det muligt for din krop at træne mere effektivt og virkningsfuldt.
Læs videre for at få endnu mere at vide om de forskellige typer fysiologiske tilpasninger til hhv. konditionstræning og styrketræning i disse to indlæg:
- 6 fysiologiske forandringer i kroppen ved konditionstræning?
- Hvad er de fysiologiske tilpasninger ved styrketræning?
Kend din fysiologi
Jeg har lavet en lille quiz med Kend din krop, hvor der også er nogle fysiologiske spørgsmål. Svarene på spørgsmålene, kan du finde i nogle af vores fysiologiske beregnere, fx:
- Hvor meget blod har mennesket? (Beregner)
- Lunger: Hvor stor er din lungekapacitet? (Beregner)
- Udregn hvor meget vand du har i kroppen (Beregner)?
Hvis du savner nogle andre beregnere, så kan du kigge under oversigten over alle beregnere.
Konklusion
Fysiologi er studiet af, hvordan de forskellige organsystemer arbejder sammen for at holde os i live og sunde. I dette indlæg har vi kigget på nogle af de forskellige aspekter af muskelfysiologi, som du måske vil finde interessante. Vi har også kigget på de fysiologiske tilpasninger, der finder sted i kroppen som følge af træning. Endelig har vi introduceret vores quiz om fysiologi, som du kan bruge til at teste din viden.
Jeg håber, at du har fundet dette indlæg interessant og informativt. Tak fordi du læste med!
Artikler om fysiologi
️Fysiologien bag temperaturregulering af menneskekroppen
Temperaturreguleringen hos mennesker er ret unik. Ved at forstå den, så kan du bedre planlægge dine præstationer eller lave varmetræning.
️Udregn energiforbrug og effektivitet af en aktivitet
Her dykker vi ned i beregningerne bag energiforbrug, bevægelsesøkonomi og effektivitet i øvelser, fx cykling. Du kan efterfølgende selv prøve at udregne din ...
Når du gerne vil cykle, når det er varmt, så er det det godt at vide, hvordan du skal håndtere varmen under længerevarende arbejde.
Når det er varmt, men du stadig gerne vil løbe enten som træning eller konkurrence, så er det godt at vide, hvordan du kan håndtere varmen.
Er der forskel på mænds og kvinders muskler?
Er der forskel på mænds og kvinders muskler? Her får du svar på de forskellige myter, du måske har hørt om muskler og køn.
Varmetræning: Hvordan træner man til at tåle varmen?
Vil du gerne præstere bedre i varmen? Det er en god ide at lave varmetræning, hvis du skal blive bedre til at tåle varmen, når du træner.
Hvad skal jeg drikke ved træning og konkurrence?
Er du også interesseret i at vide, hvordan du skal drikke, når du skal til træning, kamp eller konkurrence. Her får du en komplet guide til at holde væskebal...
Højdetræning: Hvordan virker det at træne i højderne?
Højdetræning på nye niveauer er en af forklaringerne på Jumbo-Visma og Jonas Vingegaards store succes i Tour de France. Men hvordan virker det egentlig på kr...
Hvordan påvirker idræt og sportsgrene kroppen?
De fleste mennesker tænker på sport som en måde at have det sjovt og holde sig i form på, men kun få er klar over de fantastiske ting, som sport kan gøre for...
Varmeakklimatisering: Træning og præstation i varmen
Det er varmt udenfor. Rigtig varmt. Så hvordan træner og præsterer man i varmen? Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at vænne dig til varmen og akklima...
Hvor meget blod har mennesket? 🩸 (Beregner)
Hvor meget blod har man i kroppen? Det kan du få svaret på i denne beregner, som giver et bud på, hvor meget blod, der findes i menneskekroppen?
Lunger: Hvor stor er din lungekapacitet? 🌬 (Beregner)
Lungerne er udgangspunktet for at få ilt. Jeg har kigget lidt på, hvor meget luft mennesket kan få ind på en vejrtrækning, og hvad menneskets lungekapacitet ...
Kender du din krop? Her har du mulighed for at gætte lidt på forskellige fakta om kroppen. Vi kigger lidt på anatomi, kredsløb og fysiologi og kroppens opbyg...
Pause fra konditionstræning: Hvor hurtigt mister man sin form og kondition?
Jeg har undersøgt, hvor hurtigt man mister formen, hvis man holder pause fra træningen? Man bruger mange kræfter på at komme i god kondition, men hvor hurtig...
Mælkesyre: Hvorfor syrer dine muskler til?
Jeg oplever ofte, at folk bliver forvirrede over, hvorfor og hvordan mælkesyre opstår i musklerne i forbindelse med træning. Derfor har jeg researchet lidt p...
4 mmol-grænsen: Hvad er den aerobe og anaerobe tærskel?
Den anaerobe tærskel eller mælkesyregrænsen er et meget udbredt begreb i konditionstræning og udholdenhedstræning, men der er stadig en del forvirring omkrin...
Plakater med fysiologi
Anbefalelsesværdige bøger om fysiologi
Menneskets fysiologi
Lærebogsklassikeren ‘Menneskets fysiologi’ af Bente Schibye dækker hele menneskets fysiologi, og som noget særligt beskrives fysiologien både i hvile og under fysisk aktivitet.
Menneskekroppen - Anatomi, fysiologi og sygdomme
Menneskekroppen - anatomi, fysiologi og sygdomme er et anatomisk atlas til mennesket i det 21. århundrede. Gennem de computergenererede 3d-billeder og fantastiske illustrationer kan man opleve menneskekroppen i hidtil uset detaljegrad og skønhed.
Kommentarer