Jeg synes ikke jeg kunne finde en rigtig god forklaring på sammenhængen og forskellen mellem anatomi og fysiologi online, så jeg har prøvet at forklare min forståelse af af, hvordan anatomi og fysiologi hænger sammen, og hvordan de adskiller sig fra hinanden.

Hvad er forskellen på anatomi og fysiologi?

Anatomi og fysiologi er knyttet sammen, men der er forskel på anatomi og fysiologi. Anatomi beskæftiger sig med kroppens strukturer og opbygning, og hvordan cellerne samler sig til væv, organer og systemer. Fysiologien handler om, hvordan de forskellige celler, organer og systemer fungerer og samarbejder for at udføre de livsnødvendige processer.

Anatomi og fysiologi hjælper til at forstå den menneskelige krop. Anatomien er ret konkret, da strukturerne i kroppen kan ses, føles og undersøges. Du kan konkret tage fat i det og se det. Fysiologien kan du ikke på samme måde tage at føle på uden at have avancerede måleredskaber.

Mens anatomien viser et statisk billede af kroppens arkitektur, så giver fysiologien et billede og forklaring af kroppens dynamiske arbejde.

Du behøver naturligvis ikke at kunne redegøre for, hvad der hører til anatomi og fysiologi for at forklare, hvordan kroppen virker. Og de enkelte elementer forstås formentlig først rigtigt, når du begynder at kombinere dem.

Selvom du kan studere anatomi og fysiologi hver for sig, så skal de også forstås sammen. Strukturen fra anatomien understøtter fysiologien, og fysiologien muliggør anatomien.

Knogler støtter og beskytter kroppens organer, da de indeholder mineraler. Blodet kan kun strømme i én retning gennem hjertet, da den anatomiske opbygning af hjertet er med klapper, der forhindrer tilbagestrømning.

Lad os kigge lidt på, hvad der hører til hhv. fysiologi og anatomi?

Hvad er fysiologi?

Mn kan kort definere fysiologi på denne måde:

Hvad er fysiologi? Fysiologi er læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktioner i hvile og under fysisk aktivitet. Fysiologien beskæftiger sig med den sunde krop under normale betingelser.

For at forstå træning og effekten af træningen på kroppen som helhed er det godt at have en grundlæggende forståelse for, hvordan det fysiologiske system er opbygget.

Fysiologien beskæftiger sig bl.a. med følgende systemers opbygning, funktion og påvirkning af træning:

  • nervesystemet (neurofysiologien)
  • muskelsystemet og bevægeapparatet
  • kredsløbet (det kardiovaskulære system med hjertet og blodårerne)
  • fordøjelsessystemet

Selvom man kan kigge på systemerne hver for sig, så hænger de også nøje sammen og sørger for kroppens overordnede funktion.

At lære fysiologien handler om at forstå de enkelte systemer, og hvordan de enkelte systemer er bygget op af forskellige væv med forskellige funktioner, der tilsammen er med til at få kroppen til at fungere og leve.

Fysiologien behandler mest det cellulære og molekylære niveau. Kroppens egenskaber afhænger af, hvad der sker i de enkelte celler, og cellernes egenskaber afhænger af de kemiske reaktioner i dem.

Hvis du vil læse mere om fysiologi, så har Saxo et ret stort udbud.

Hvad hører til anatomi?

Hvad er anatomi? Anatomi er læren om kroppens opbygning og struktur. Anatomi er altså læren om kroppens knogler, led, muskler og bevægelsestyper, hvordan cellerne er opbygget, og hvordan cellerne udgør vævene, organerne og systemerne i kroppen.

Du skal vide noget om anatomi som træner for:

  • at kunne redegøre for muskler og led involveret i bevægelser
  • at kunne redegøre for det overordnede formål med en given øvelse
  • at kunne kigge på øvelser og analysere dem

Anatomi omfatter viden om:

Hvis du vil læse mere om anatomi, så har Saxo nogle rigtig gode titler.

Eksempler på hvad der hører til anatomien og fysiologien

Anatomien beskriver, hvordan organsystemerne i kroppen er opbygget af forskellige typer væv. Der findes fx fire forskellige hovedtyper af væv:

  • muskelvæv - skaber bevægelse eller spænding
  • nervevæv - danner elektriske impulser og videresender og modtager impulserne
  • epithelvæv - afgrænser de enkelte organer og beskytter, optager og udskiller nødvendige stoffer
  • bindevæv - binder de forskellige strukturer i kroppen sammen

Anatomien tager sig af at forklare de enkeltes vævs opbygning. Fysiologien forklarer hvordan de enkelte væv fungerer i praksis.

Hvis vi fx tager en bevægelse som udgangspunkt for at forstå forskellen på anatomi og fysiologi.

Når jeg bøjer armen, så er det muligt fordi jeg har nogle knogler, der samles i albueleddet, og at der er en muskel, der går hen over albueleddet. Samtidig holdes strukturen sammen af ledbånd og sener i albueleddet og hvor musklerne hæfter. Bevægelsen foregår, fordi musklerne kan få en besked gennem nervesystemet. Alt det forklarer anatomien.

Hvordan selve muskelfibrerne trækker sig sammen, hvad der sker inde i cellerne og i blodbanen, hvordan muskelfibrerne har energi til sammentrækningen, og hvordan beskeden løber gennem nervesystemet bliver forklaret af fysiologien.

Opsamling på forskellen mellem anatomi og fysiologi?

Man kan altså sige, at anatomien iagttager og beskriver man den inaktive krop, mens fysiologien kigger på det aktive, levende menneske.

Hvis man kigger på kroppen som en maskine, så er anatomien maskinens konstruktion, mens fysiologien er maskinens virkemåde. Ligesom en maskine forbruger kroppen brændstof, opbygger og lagrer energi og fremkalder bevægelse.

Kroppen er dog meget mere end en maskine. Kroppen er levende. Den vedligeholder sig selv. Sørger for at få brændstof. Udskifter selv de slidte dele. Kroppen tænker, føler og handler. Kroppen er i bevægelse konstant. Kroppen kan vokse og resproducere sig selv. Kroppen er et lille mirakel og en del af disse mirakler kan anskues gennem fysiologiens mikroskop.

Lær endnu mere om anatomi og fysiologi

Hvis du gerne vil have et meget detaljeret og professionelt atlas over kroppen, så kan du kigge på www.biodigitalhuman.com. Der kan du udforske anatomien i et 3D-program, hvor du kan vende og dreje det hele.

Jeg har skrevet lidt mere om anatomi, hvis du vil dykke mere ned i detaljerne.

Jeg kan også varmt anbefale nedenstående bøger, hvis du vil dykke endnu mere ned i det. Jeg foretrækker selv at kunne sidde og blade lidt frem og tilbage i bøgerne for virkelig at forstå anatomien og fysiologien.

Anbefalelsesværdige bøger om anatomi og fysiologi

Anatomisk Guide til Bevægeapparatet

Anatomisk Guide til Bevægeapparatet

En praktisk guide til lokalisering af muskler, knogler med mere. Før du kan få succes med at undersøge og behandle bevægeapparatet, er du nødt til først at kende dets opbygning og kunne lokalisere de relevante strukturer.

Tjek prisen

Menneskekroppen - Anatomi, fysiologi og sygdomme

Menneskekroppen - Anatomi, fysiologi og sygdomme

Menneskekroppen - anatomi, fysiologi og sygdomme er et anatomisk atlas til mennesket i det 21. århundrede. Gennem de computergenererede 3d-billeder og fantastiske illustrationer kan man opleve menneskekroppen i hidtil uset detaljegrad og skønhed.

Tjek prisen

Bevægeapparatets anatomi

Bevægeapparatets anatomi

Når man skal lære om anatomi er det selvsagt en fordel med gode lærebøger, og her er “Bevægeapparatets anatomi” en absolut klassiker. Bag lærebogen står forfatterne Finn Bojsen Møller, Jan Hejle, Erik Bruun Simonsen, Jørgen Tranum-Jensen. De kombinerer viden om almen anatomi med information om hvordan man forebygger, undersøger, behandler, træner og genoptræner.

Tjek prisen

Kommentarer