5 bedste discgolf apps i 2024 (til at forbedre dit spil)
Her får du forskellige apps til discgolf, som kan hjælpe dig med at forbedre dit spil og få en bedre oplevelse, når du spiller discgolf.
Discgolf eller frisbeegolf er en sportsgren, som bliver mere og mere udbredt. For at spille skal du finde nogle gode baner, du har brug for at øve dig, og du vil måske også gerne have en discgolf app til at holde styr på scoren på turen.
Hvad findes der discgolf apps til?
Discgolf-apps er designet til at gøre det nemmere og sjovere at spille discgolf. De kan hjælpe dig med at finde baner, de kan holde øje med din score, give dig tips til, hvordan du kan forbedre dit spil og der findes også en app, som hjælper dig med at undgå skader.
Lad os dykke ned i de bedste apps til discgolf.
De bedste apps til discgolfere
Hvor god en app er handler naturligvis først og fremmest om, hvad du skal bruge den til. Min favorit er den første på listen, fordi den opfylder rigtig mange af de behov jeg har, når jeg spiller discgolf.
1. UDisc
UDisc er Professional Disc Golf Associations officielle app, og hvis du kun skal have en app med discgolf, så vælg denne. Appen er en rigtig god all-round app. Her har du mulighed for at finde discgolfbaner i nærheden, lave et scorekort og måle dine bedste kast.
Der er over 10.000 discgolfbaner i appen med banekort, som du kan lave scorekort til. Du kan søge discgolfbanerne frem i appen, og brugerne kan anmelde de enkelte baner. Det er en rigtig fed feature, for spilbarheden af discgolfbaner varierer noget hen over året i forhold til hvor velholdte banerne er.
Hvis du bruger UDisc til at holde styr på din score og dine kast, så holder den også styr på alle dine tal, fx dit gennemsnit og din bedste score på de enkelte huller på de enkelte baner. Appen lader dig også tracke mere avanceret statistik som succesraten for dine putts og hvor gode dine drives er?
Du kan også bruge appen til at holde styr på din taske, og måle hvor langt du kaster de enkelte discs.
Hvis du har en Samsung, Google Wear eller Apple watch, kan du holde styr på kastene direkte fra uret. For mig er det også lidt besværligt at gå rundt med telefonen undervejs.
UDiscs features er:
- Find baner,
- Lave et scorecard og hold styr på scoren
- Mål længden på dine kast
- Arbejd med præcision og puttning
Der er en gratis version, som har begrænsede features. Fx antallet af scorecards og leaderboards.
Den betalte version har ubegrænsede scorecards og du kan dele dem med andre spillere.
2. Discgolf Metrix
Discgolf Metrix er en app til discgolfere, som på mange måder ligner UDisc. Appen er lidt nyere, men der er nogle rigtig fede features. Appen virker lidt mere ufærdig end Udisc, men allerede fra forsiden i appen, bliver du guidet til at vælge enten en træningsrunde eller en konkurrence.
Til forskel fra Udisc så får du i Discgolf Metrix en rating. Ratingen ligner nogenlunde den officielle rating fra PDGA, men hvis du vælger at bruge Discgolf Metrix til at holde styr på din score, så får du efter tre konkurrencer en rating.
Det betyder, at du kan begynde at spille med andre efter et handicap-system til discgolf, som man kender fra almindelig golf. Det gør det endnu sjovere at spille sammen på forskellige niveauer, for så er det ikke bare den mest øvede, der altid vinder.
Noget andet sjovt i Discgolf Metrix er, at man i klubber kan lave en bag tag challenge. Det indebærer, at du fysisk får et mærke på din taske. Hvis du vinder over en spiller, der har et lavere nummer end dit, så bytter I tag. På den måde kan man spille sig op af rangstien i klubben. Det er en af de måder Discgolf Metrix tjener penge på.
3. Tjing
Tjing linger UDisc og Discgolf Metrix, men er ikke helt så langt i udviklingen endnu. Til gengæld er interfacet noget mere lækkert, og den er rigtig lovende.
Du kan endnu ikke finde banekort, øve dig eller andre af de smarte ting, du fx kan i UDisc. Til gengæld så er deres turneringsmanager noget mere lækkert sat op end de andre systemer.
4. Discgolf Handicap
Discgolfhandicap.net er et forsøg på at udbrede et discgolf-handicap og gøre det let for alle. Det er mere en hjemmeside end en app, men siden er mobilvenlig, så du kan let bruge den, når du spiller.
5. Discgolf Strong
Det er en god ide at forebygge skader, når du spiller discgolf. Faktisk er skader rimelig udbredte i discgolf sporten. Her kan Discgolf Strong hjælpe dig med at lave et træningsprogram.
Desværre har appen ikke relevante træningsprogrammer, der er lavet på forhånd. Du skal således selv i gang med at udvælge dine øvelser, men så kan du bruge appen til at holde styr på din træning.
Hvis du betaler for det, så kan du til gengæld være en del af klubben, hvor du får et træningsprogram. Jeg laver mine egne, men er blevet ret inspireret af den gratis e-bog, du kan downloade fra discgolfstrong.com.
Konklusion
Discgolf er en fantastisk sport, der kan nydes af alle niveauer af spillere. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren spiller, er der apps til rådighed, der kan hjælpe dig med at forbedre dit spil.
Vi har gennemgået forskellige apps, der kan hjælpe dig med at holde styr på din score, finde baner og arbejde på din præcision og dit puttearbejde. Hvis du er på udkig efter måder at forbedre dit spil, håber vi, at denne anmeldelse har været nyttig.
Kommentarer