Bruce-testen tester dit kondital på løbebånd uden bruge af puls eller andet udstyr. Testen kræver et pålideligt løbebånd, som kan håndtere hældninger på op til 22%.

Bruce-løbetest er meget almindelig i fx USA.

Forberedelse til Bruce-testen

Inden udførelsen af Bruce-testen skal du undersøge, om løbebåndet kan indstilles til alle hældninger og hastigheder, som er nødvendige for at gennemføre testen.

Nogle steder foreslås det, at man kan klodse løbebåndet op for at opnå de korrekte hældninger. Hvis ikke du har adgang til et løbebånd, der kan indstilles korrekt til Bruce-testen, så vil jeg i stedet foreslå, at du vælger en af de mange andre konditionstests.

Hvordan laves Bruce-testen?

Du kan se et eksempel på, hvordan du kan bruge Bruce-testen i videoen nedenunder (jeg fraråder at du selv klodser løbebåndet op).

For at udføre Bruce-testen kan du følge disse instruktioner.

  1. Tjek at løbebåndet kan køre med de angivne hastigheder og hældninger.
  2. I tabellen nedenunder kan du se, hvordan hældning og hastighed skal ændres hvert 3. minut i løbet af Bruce-testen.
  3. Følg testen så længe som muligt og notér tiden.

Hvert tredje minut ændres hastighed og hældning efter nedenstående skema:

Tid (min) 0 min 3 min 6 min 9 min 12 min 15 min 18 min
Hastighed (km/t) 2,7 4,0 5,5 6,8 8,0 8,8 9,6
Hældning (%) 10 12 14 16 18 20 22

Bruce-testen starter altså med 2,7 km/t og hældning 10%. Efter 3 minutter øger du til 4,0 km/t og hældning 12%.

Formlerne som bruges i Bruce-testen

For at udregne konditallet ud fra resultatet i Bruce-testen, skal du bruge en formel. Der findes lidt forskellige formler alt efter køn og alder.

Der er en generel formel, der passer til begge køn:

VO2-max = 14.8 – (1.379 * T) + (0.451 * T2) – (0.012 * T3)

Hvor T er er tiden i minutter, du har løbet i Bruce-testen. Sekunderne skal være fraktioner af minutter, så 9 minutter og 15 sekunder er 9.25.

Men på www.topendsports.com kan du også finde formler rettet mod mænd og kvinder i forhold til alder.

Du kan sammenligne dit resultat med tabellen med kondital for mænd og kvinder.

Udregning af kondital fra Bruce-testen
Resultat

Referencer

ACSM's Guidelines for Exercise Testing and Prescription

ACSM's Guidelines for Exercise Testing and Prescription

The flagship title of the certification suite from the American College of Sports Medicine, ACSM’s Guidelines for Exercise Testing and Prescription is a handbook that delivers scientifically based standards on exercise testing and prescription to the certification candidate, the professional, and the student. The 9th edition focuses on evidence-based recommendations that reflect the latest research and clinical information.

Tjek prisen

Kommentarer