Længdespring - Test din eksplosive springstyrke med broad jump

Broad Jump, også kaldet stående længdespring, er en test af eksplosiv styrke, hvor du springer så langt som muligt fra en stående position.

Testen bruges i idræt, fitness og fysiske optagelsesprøver til at vurdere atletisk præstation.

I denne guide lærer du, hvordan du udfører Broad Jump korrekt, hvad dine resultater betyder, og hvilke øvelser der kan forbedre din springlængde.

Fysikken bag det stående længdespring

Det er godt at kende fysikken bag det stående længdespring, hvis du gerne vil lære, hvordan du springer længere. Et længdespring med stående afsæt er en særlig disciplin.

Det kan gøre dig i stand til at forstå, hvordan du kan springe længere. Ud over kraft i benene, kan den rigtige teknik og viden om afsætsvinklen hjælpe dig med at få et bedre resultat.

Lær mere: Lær mere om de fysiske kræfter bag det horisontale spring

Om det stående længdespring

Præstationen i det stående længdespring vurderes ud fra den samlede distance, du kan springe. Det måles naturligvis fra afsætslinjen og indtil der, hvor hælene lander på jorden.

Den samlede distance du er i stand til at hoppe er summen af tre komponenter. Distance fra afsættet (d_takeoff), distance i svævet (d_flight) og distance i landingen (d_landing).

Kilde: Standing Long Jump

Det betyder altså noget, hvor langt du læner dig forover i afsættet, hvor længe du kan svæve og hvor langt foran dit tyngdepunkt, du er i stand til at lande med benene.

Wakai og Linthorne (2005) fandt, at det er betydningsfuldt at springe med den rigtige vinkel. Den vinkel er ikke bare den samme som et projektil.

I det stående længdespring varierer afsætshastigheden, v, og højdeforskellen mellem afsæt og landing, h, med forskellige afsætsvinkler, q. For at beregne den optimale afsætsvinkel, så må man tage højde for afsætshastigheden, højdeforskellen og afsætsvinklen tages med i formlen.

Afsætshastigheden falder med stigende vinkler.

Kilde: Standing Long Jump

Da både afsætsdistance og landingsdistance bliver mindre, når afsætsvinklen bliver større, så viser det sig at den optimale afsætsvinkel er under 30 grader.

Kilde: Standing Long Jump

Du vil finde mange steder, hvor der står at du skal gå efter en 45 graders afsætsvinkel, men det er altså mere effektivt at have en lavere afsætsvinkel. Her skal du dog huske på, at afsætsvinklen måles i forhold til tyngdepunktet og ikke i forhold til kroppen og jorden.

Hvordan udføres det stående længespring?

Det stående længdespring er en del af politiets fysiske optagelsesprøve.

Udgangsstilling: Stå med begge fødder bag 0-centimetermarkeringen.

Udførelse: Spring fremad med samlet afsæt. Længdespringet aflæses, når landingen sker stående på fødderne, og det er muligt at bedømme springets længde.

Du har to forsøg. Længden af springet måles som den korteste afstand mellem 0-centimeter-markeringen og dine hæle.

Længden af springet rundes ned til nærmeste 5 centimeter. Den afrundede længde på det bedste af dine to aflæste forsøg afgør karakteren.

Hvad er et godt resultat i broad jump?

Der findes forskellige normer for, hvad et godt resultat er i det stående længdespring.

	Mænd	Kvinder
Karakter	Længde (cm)	Længde (cm)
12	255 cm eller længere	205 cm eller længere
10	240 - 254 cm	190 - 204 cm
7	230 - 239 cm	180 - 189 cm
4	220 - 229 cm	170 - 179 cm
02	210 - 219 cm	160 - 169 cm
00	200 - 209 cm	150 - 159 cm
-3	199 cm eller kortere	149 cm eller kortere

Hvordan bliver jeg bedre til stående længdespring?

Her er lidt træningstips til det stående længdespring.

💡 Hjælp med at gøre denne artikel endnu bedre!

Denne artikel er under udvikling, og jeg arbejder løbende på at udvide og forbedre indholdet. Målet er at skabe den bedste guide om [indsæt emne – fx springstyrke, eksplosivitet eller en specifik test].

Har du viden, input eller forslag, der kan gøre artiklen endnu bedre? Så vil jeg meget gerne høre fra dig! 📩 Skriv til [email protected] – enhver hjælp er værdsat. 🙌

Se profil Sådan skriver vi

Lars Olesen

Cand. scient. i idræt og idrætshøjskolelærer

Lars er cand.scient. i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet og har undervist i træning og sundhed siden 1999. Til daglig underviser han på Vejle Idrætshøjskole og uddanner fitnessinstruktører for DGI og DIF's Foreningsfitness. Lars arbejder ud fra den nyeste forskning og omsætter videnskabelig træningsviden til praktiske råd.