Hvordan finder jeg billigt protein?
Vil du gerne vide, hvordan du får dækket dit proteinbehov billigst? Her kigger vi på de billigste kilder til protein.
Atleter har brug for et relativt højt dagligt indtag af protein, men når fødevarepriserne stiger, så rammer det hurtigt pengepungen.
Derfor kan der være brug for at kigge sig om efter billigere proteinkilder.
DR skriver, hvordan styrkeatleter pludselig er blevet tilbudsjægere og fylder skabene med proteinholdige tilbudsvarer, men også hvordan de har kigget efter nye kilder til protein.
Hvad koster protein?
Det er meget forskelligt, hvad madvarer med protein koster. Derfor kan det godt betale sig at kigge lidt på, hvor du får mest protein for pengene.
Vi snakker meget om, hvad ting koster per gram protein. Når Mathilde Kakaomælk er nede på fem kroner i literen, så er det faktisk billigere protein end proteinpulver.
— Simon Darville, vægtløfter til DR
Lad os kigge på, hvad madvarer koster per gram protein.
Fødevare | Protein pr. 100 g | Pris pr. g protein | Pris 40 g protein |
---|---|---|---|
Æg Øko | 12,0 | 0,44 | 17,61 |
Skyr | 8,6 | 0,23 | 9,30 |
Proteinpulver | 70,0 | 0,36 | 14,23 |
Hakket Oksekød 5-10% fedt | 19,5 | 0,61 | 24,59 |
Tykstegsfilet okse | 21,8 | 1,52 | 60,86 |
Kylling | 24,0 | 0,49 | 19,70 |
Røde linser | 36,0 | 0,17 | 6,93 |
Skummetmælk | 3,6 | 0,29 | 11,67 |
Konklusion
Du kan sagtens spare nogle penge og få dækket sit daglige proteinbehov gennem den almindelige kost, hvis du vælger lidt klogt på hylden af proteinkilder.
Du kan tjekke vores oversigt over proteinholdige fødevarer for at få endnu mere inspiration. Så kan du selv regne priserne ud per gram og se, hvordan du får dækket dit proteinbehov billigst.
Kommentarer