InBody 570 er en avanceret bioimpedansmåler, der giver en detaljeret analyse af din kropssammensætning. InBody 570 laver en bioimpedansanalyse (BIA) for at måle din fedtprocent, muskelmasse, væskebalance og andre vigtige parametre, som kan hjælpe dig med at forstå din krops sundhedstilstand.
Mest kendt for sin præcision er InBody, som bl.a. i et studium viser en korrelation med DEXA-scanner på 88% (Miller et al 2016), selvom den konsekvent måler omkring 5% lavere end DEXA-scanneren.
For at få præcise målinger er det vigtigt at følge bestemte retningslinjer, da mange faktorer kan påvirke resultaterne.
Det bliver du meget klogere på i denne guide, hvor vi gennemgår, hvordan InBody 570 fungerer, hvordan du tolker dine resultater, og hvordan du får de mest nøjagtige målinger.
Hvad er InBody 570?
På Vejle Idrætshøjskole har vi adgang til en InBody 570, som vi har købt gennem Fitness Institute.
InBody 570 korrelerer omkring 0,9 med en DEXA-scanner, som i øjeblikket anses for guldstandarden til at estimere kropskomposition.
Forudsætninger for præcise bioimpedansmålinger
For at sikre pålidelige bioimpedansmålinger er det afgørende, at de underliggende antagelser om kroppens vandindhold og vævets elektriske modstand holder stik. Bioimpedansmetoden bygger på, hvordan elektriske signaler bevæger sig gennem kroppen, afhængigt af væskefordelingen i både celler og det ekstracellulære rum.
Disse egenskaber gør det muligt at estimere fedtprocenten – men kun hvis målingen foretages under de rette betingelser.
Hvis du vil have det mest præcise resultat, skal testen udføres efter nogle faste retningslinjer. Dette er især vigtigt, hvis du bruger bioimpedans til at tracke dine fremskridt over tid – her er konsistens afgørende.
Sådan forbereder du dig til en nøjagtig måling:
- Fast i mindst 12 timer før målingen.
- Undgå træning i mindst 12 timer – og helst ingen hård træning dagen før.
- Ingen alkohol i mindst 24 timer op til testen.
Ved at følge disse retningslinjer minimerer du udsving i væskebalancen, som ellers kan påvirke målingen.
🔗 Læs meget mere om, hvordan bioimpedansmålinger fungerer, og hvorfor disse forudsætninger er vigtige.
Sådan udføres en bioimpedansmåling med InBody 570
Det er ret enkelt at tage selve testen på InBody 570. Du følger bare instruktionerne på skærmen. Det besværlige er at møde op til testen med den rigtige forberedelse, som er beskrevet ovenfor.
Når du står på InBody 570 vil du ende med et resultat på LCD-skærmen, der ser sådan her ud.

De fleste kigger som det første efter deres fedtprocent (PBF), men muskelmassen (SMM) er også interessant for mange. Det sidste tal er ratioen extra cellulære væske (ECW-ratio) i forhold til den intra cellulære væske (ICW).
- Skelet Muscle Mass (SMM)
- Skeletmusklerne er de primære bevægelsesmuskler. Desto større andelen af muskler er i forhold til fedt, desto stærkere er kroppen.
- Percent Body Fat (PBF)
- Angiver hvor stor en del af kroppen, der består af fedt. Du kan sammenligne dit resultat med normal fedtprocent for mænd og kvinder.
- Extra Cellular Water-ratio (ECW Ratio)
- Andelen af vand uden for cellerne sammenlignet med den totale mængde vand i kroppen. En vigtig indikator for vandbalancen i kroppen. Hvis du fx oplever en stigning i ECW, men ikke i ICW, så kan det være en indikator på hævelse eller inflammation i kroppen. ECW skal være mellem 0.36 og 0.39 ifølge InBody FAQ.
Resultatarket indeholder også dit Body Mass Index. Vi har skrevet meget uddybdende om, hvordan du skal fortolke BMI for kvinder og mænd.
Læs: Guide til kropskomposition
Fortolkning af resultatarket fra InBody 570
Når du har lavet testen, så får du også et resultatark skrevet ud. Resultat fra kropskompositionstesten ser nogenlunde sådan her ud:

På InBody USA har de en god gennemgang af resultatarket.
Du kan lære mere ved at se denne video fra Youtube:
Hvor præcis er en InBody test?
Miller et al (2016) har validereret, hvor præcis en kropsanalysevægt test på InBody 570 er. Det viser sig, at analyasen har en høj korrelation med en DEXA-scanner.
Body fat percentage determined by DXA shares 88% of the variance with MfBIA, leaving 12% variance unexplained. (…)
The results of the current study reveal if strict guidelines are adhered to MfBIA is a comparable method for determining body fat percentage when compared to DXA.
Dog skal du være opmærksom på, at fedtprocenten målt med DEXA-scanneren var omkring 5%-point højere både for mænd og kvinder. De bruger ikke meget tid i studiet til at diskutere det.
Mean body fat percentage for DXA was 25.61 ± 10.56% across genders, 32.92 ± 7.74% women, and 21.77 ± 9.82% men, respectively. Mean body fat percentage for MfBIA was 20.99 ± 9.34% across genders, 27.72 ± 7.27% women, and 17.46 ± 8.33% men.
Det betyder, som med alle andre typer måling af fedtprocent, at du skal tage det absolutte tal med flere forbehold.
Andre typer bioimpedans-målere
Tanita DC 360P Kropsanalysevægt
Med en Tanita DC 360P kropsanalysevægt er du garanteret præcise og nøjagtige resultater. På blot 15 sekunder er det muligt at få en fuld kropsanalyse. Resultaterne vil øjeblikkeligt blive vist på LCD-skærmen, som er nem at læse.
Tanita MC 780 P MA
På Tanita MC 780 kan du lave en interaktiv kropsanalysevægt test. Vægten er let at benytte. Med det todelte display kan du nemt overskue de målte og beregnede data.
Fordele og ulemper ved InBody 570
En ulempe ved maskinen er naturligvis prisen. Den er virkelig kostbar. En anden ulempe man kan pege på er det usædvanligt detaljerede resultatark. Det får alt til at virke som meget nøjagtig videnskab.
Der er andre måder at måle kropskomposition på. Det kan du læse mere om i vores oversigtsartikel over målemetoder til fedtprocent og kropskompostion.
Konklusion
Resultatet fra en Inbody bioimpedansmåler er meget imponerende. Men husk at fortolke resultatet rigtigt.
For en dybere forståelse af kropskomposition, læs vores artikel om kropskomposition.
Du skal ikke gå på slankekur på baggrund af tallene fra en tilfældig maskine.
Måske rammer du allerede din idealvægt, hvor din krop har det godt, du føler overskud, er stærk og hurtig.
Referencer
- Verney, Julien, Lore Metz, Elodie Chaplais, Charlotte Cardenoux, Bruno Pereira, og David Thivel. 2016. “Bioelectrical Impedance Is an Accurate Method to Assess Body Composition in Obese but Not Severely Obese Adolescents”. Nutrition Research (New York, N.Y.) 36 (7): 663–70. https://doi.org/10.1016/j.nutres.2016.04.003.
- Park, Kyeong Seon, Dong-Hwa Lee, JieEun Lee, Yoon Ji Kim, Kyong Yeun Jung, Kyoung Min Kim, Soo Heon Kwak, m.fl. 2016. “Comparison between Two Methods of Bioelectrical Impedance Analyses for Accuracy in Measuring Abdominal Visceral Fat Area”. Journal of Diabetes and Its Complications 30 (2): 343–49. https://doi.org/10.1016/j.jdiacomp.2015.10.014.
- Moon, J. R. 2013. “Body Composition in Athletes and Sports Nutrition: An Examination of the Bioimpedance Analysis Technique”. European Journal of Clinical Nutrition 67 Suppl 1 (januar): S54-59. https://doi.org/10.1038/ejcn.2012.165.
- Faria, Franciane Rocha, Eliane Rodrigues Faria, Roberta Stofeles Cecon, Djalma Adão Barbosa Júnior, Sylvia do Carmo Castro Franceschini, Maria do Carmo Gouveia Peluzio, Andréia Queiroz Ribeiro, Pedro Israel Cabral Lira, Paulo Roberto Cecon, og Silvia Eloiza Priore. 2013. “Body Fat Equations and Electrical Bioimpedance Values in Prediction of Cardiovascular Risk Factors in Eutrophic and Overweight Adolescents”. International Journal of Endocrinology 2013. https://doi.org/10.1155/2013/501638.
- Elia, M. 2013. “Body Composition by Whole-Body Bioelectrical Impedance and Prediction of Clinically Relevant Outcomes: Overvalued or Underused?” European Journal of Clinical Nutrition 67 Suppl 1 (januar): S60-70. https://doi.org/10.1038/ejcn.2012.166.
- Undervisningsnoter til BIS
Kommentarer