Den Historiske Baggrund for de Fem Tibetanere
De fem tibetanere er en praksis med øvelser, der har rødder i Tibet. I denne artikel dykker vi ned i historien bag de tibetanske riter, deres oprindelse og hvordan de blev en integreret del af moderne træning og velvære.
Vi har skrevet en grundlæggende guide til de 5 tibetanere, hvis du bare gerne vil i gang med at prøve øvelserne.

Hvad er de fem tibetanere?
De fem tibetanere stammer fra tibetanske munke. De fem enkle yogaøvelser er efter sigende kilden til evig ungdom, når du udfører dem hver dag.
Yogaøvelserne blev bragt til vesten af Oberst Bradford, og vennen Peter Kelder beskrev i slutningen af 1930’erne øvelserne i en ret interessant bog.
I denne lidt ældre video fra Youtube kan du lære endnu mere om øvelserne.
Jeg anbefaler dig helt klart at læse de to bøger, hvis du vil dykke ned i hele historien og baggrunden for, hvorfor de fem tibetanske øvelser er blevet så kendte og populære.


Historien om de fem tibetanere
Her dykker vi ned i historien bag de fem tibetanere. De var aldrig blevet så udbredte og populære i vesten, hvis ikke Peter Kelder havde skrevet sin anbefalelsesværdige bog.
Men hvordan fik Peter Kelder øjnene op for De fem tibetanere.
Hemmeligheden om ungdommens kilde var i mange tusind år forbeholdt de tibetanske munke.
Opdagelsen af de fem tibetanske øvelser
Nogle år før sin pension var Oberst Bradford under sin tjeneste i Hans Majestæts diplomatiske korps udstationeret i Indien. Her hørte han første gang om, at tibetanske munke fra fjerne dele af Himalaya skulle kende ungdommens kilde. De indfødte fortalte om mænd, der havde besøgt klosteret, var kommet hjem med genvundet sundhed, styrke, kraft og energi.
Som os alle så blev Oberst Bradford ikke yngre med årene. Ideen om at kunne finde ungdommens kilde inspirerede ham meget. Efter flere måneders overvejelse besluttede den nu pensionerede Oberst Bradford sig for at opspore ungdommens kilde.
Han rejste derfor til Himalaya, hvor jagten på den gamle hemmelighed startede. Det var en lang rejse gennem Himalayas dybeste dale, for ingen af de lokale vidste præcist, hvor klosteret lå.
Efter måneders farefuld rejse og søgen fandt obersten endelig frem til klosteret og munkene, som skulle kende hemmeligheden. Obersten blev lukket ind, og han opholdte sig i flere måneder i klosteret, før han vendte hjem igen. Han blev på sit ophold introduceret for de fem tibetanere.
Oberst Bradford beskriver, at han allerede efter blot et par uger i klosteret følte sig yngre. Han behøvede nu kun stok, når han skulle bestige bjergene omkring klosteret, men kunne undvære den i de daglige gøremål.
Udbredelsen af de fem tibetanere i vesten
Obersten opholdte sig flere måneder i klosteret før han vendte hjem igen. Obersten var begejstret for sine oplevelser i klosteret, så han delte dem med sin gamle ven, Peter Kelder.
Peter Kelder blev meget interesseret i oberstens historier og fortællinger, og han begyndte selv at lave øvelserne. Kelder oplevede også en gavnlig effekt af øvelserne.
Derfor ville Peter Kelder gerne dele de tibetanske riter med flere mennesker, og han fik overtalt Oberst Bradford til at begynde at undervise andre mennesker.
Obersten indvilligede, men havde tre betingelser:
- Holdet skulle bestå af både mænd og kvinder med forskelligt arbejde. Der skulle både være almindelige arbejdere, akademikere og selvstændige på holdet.
- Alle skulle være mindst 50 år. Hvorfor ved jeg ikke helt, for øvelserne er også velegnede til ynger mennesker.
- Der måtte maksimalt være 15 deltagere på holdet.
Det lykkedes at samle et hold, som fik navnet Himalayaklubben. Deltagerne på holdet oplevede også positive resultater. De forbedrede deres velvære, og de følte sig yngre. Obersten underviste i nogle måneder, hvorefter han begyndte at holde foredrag om sine oplevelser og erfaringer med de fem tibetanere.
Peter Kelder fulgte interesseret med, og han besluttede sig for at skrive en bog om de fem tibetanere. Bogen er siden blevet solgt i mere end 2 millioner eksemplarer rundt omkring i verden.
Hvis du for alvor vil dykke ned i historien, så er der ingen vej uden om at læse bøgerne.
Hvad er den sjette tibetaner?
I den anden bog om De fem tibetanere beskrives en sjette tibetaner, som jeg ikke har kunnet finde så mange referencer til.
Måske fordi Peter Kelder i bogen skriver om den sjette tibetanske rite:
“It should be practiced only when you feel an excess of sexual energy…“
— Peter Kelder via Wikipedia
Hvis det er sket for dig, at du overskydende seksuel energi, så kan du følge beskrivelsen her:
“Stand straight up and slowly let all of the air out of your lungs…bend over and put your hands on your knees…with the lungs empty, return to a straight up posture. Place your hands on your hips, and press down on them… As you do this, pull in the abdomen as much as possible, and at the same time raise the chest. … hold this position as long as you possibly can. … take air into your empty lungs, let the air flow in through the nose. When the lungs are full, exhale through the mouth. As you exhale, relax your arms… Then take several deep breaths through the mouth or nose, allowing them to escape through either the mouth or nose.”
Bogen om de fem tibetanere
De fem tibetanere blev for alvor udbredt i den vestlige verden i Peter Kelders bog med hans erfaringer med øvelserne. Bogen blev virkelig populær og senere skrev han en opfølger til den oprindelige bog.
De fem tibetanere (bog 1)
Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Denne bog om 5 gamle tibetanske kropsøvelser er skrevet af Peter Kelder. Solgt i mere end 2 millioner eksemplarer. Du lærer her fem enkle øvelser, som giver fornyet livskraft og velvære.
De fem tibetanere (bog 2)
Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde er opfølgeren til bog nr. 1 om De 5 tibetanere. Denne bog er på 302 sider og noget mere omfattende end bog nr. 1. Du bliver blandt andet præsenteret for den sjette tibetaner.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er de 5 tibetanere?
De 5 tibetanere er fem yogabaserede øvelser skabt som stammer fra tibetanske munke. Yogaøvelserne blev bragt til vesten af Oberst Bradford, og Peter Kelder beskrev dem i sin bog: De fem tibetanere. De fem tibetanske riter skal laves 21 gange hver, og tager omkring 15 minutter at lave og siges at give evig ungdom.
Hvorfor er der 5 tibetanere?
Jeg har ikke kunnet finde et definitivt svar på, hvorfor det er endt med 5 tibetanere. Det mest sandsynlige er nok, at det er et godt tal. Der er mange der søger på: “de syv tibetanere” eller “de 7 tibetanere øvelser”. Hvis du ved, hvor for det er endt på 5, så brug rigtig gerne kommentarerne.
Kommentarer