Apps til bevægelse med familien og børn

6 minutters læsning

Vil du gerne lave noget motiverende motion med dine børn og familien? Her er nogle bevægelsesapps, som børnefamilien kan samles om.

Jeg har samlet nogle sjove aktivitetsapps, som kan være sjove for dig og familien, hvis I har brug for inspiration til at bevæge sig.

Med disse apps, så skal du nok få gang i bevægelse med dine børn og familien.

Apps til bevægelse med børn og familien

Der findes mange forskellige apps, som kombinerer din smartphone med motion i virkeligheden.

1. Woop - Lav dit eget orienteringsløb

Woop er en dansk app udviklet af Det Danske Spejderkorps. Appen fik en ordentlig overhaling i 2021. Du skal bruge GPS i en smartphone og mobile data for at lade naturen danne ramme om et digitalt udendørsspil med bevægelse.

Tidligere ser det ud til, at der i app’en har været forskellige spil, men i den nye udgave, så kan du bruge spillet ‘Jagt’ til at skabe dine egne orienteringsløb. Du selv sætte dine egne poster ind, og du kan lave dine egne opgavesæt til posterne.

‘Jagt’ fungerer ved, at du deltager i et orienteringsløb, som andre har lavet. Du kan oprette dine egne personlige spørgsmål, eller du kan vælge nogle af de offentligt delte opgavesæt.

GPS’en i din telefon registrerer, hvor du er i verden. Når du står ved den virtuelle post, så fortæller Woop-appen dig det. Hvis der er tilknyttet en opgave til posten, så åbner opgaven sig, så du kan se informationen eller besvare spørgsmålet.

‘Jagt’ kunne sagtens forbedres, hvis man havde mulighed for lidt flere forskellige opgavetyper. Lige nu kan man have en ‘Info’-opgave og et ‘Spørgsmål’ med tre forskellige svarmuligheder.

Det er en god opgave at forberede en ‘Jagt’ i Woop. Det er også ret motiverende at skulle gennemføre løbet enten individuelt eller i mindre hold. Vi lavede sammen et lille familieløb i vinterferien, hvor vi alle havde skrevet lidt forskellige opgaver ind i opgavesættet.

Woop app’en er gratis til både IOS og Android - og den er meget brugervenlig. Tidligere ser det ud til, at der også var et par andre spil i app’en, som også lyder meget sjove. Man kunne håbe, at udviklingen af Woop ikke er gået helt i stå.

Tjek Woop ud på Det Danske Spejderkrops

2. NaturEventyr

Natureventyr er en app, hvor du kan høre eventyr, mens du går en tur i naturen. De fleste eventyr er gratis, fordi de samarbejder med kommunerne rundt omkring i landet.

Når du har installeret Natureventyr, så kan du gå på opdagelse i naturen samtidig med at du får en At gå et eventyr er en fantastisk lytte- og læseoplevelse for både børn og voksne.

Undervejs er er indlagt dialog og udfordringer, som er både lærerige og kan være med til at skubbe til børnenes lærelyst.

Natureventyr app til din gåtur
NaturEventyr er en genial gratis app, hvor du kan høre eventyr, mens du går en tur i naturen.

Du bør egentlig bare selv gå på opdagelse og se om der er nogle ruter omkring dig.

3. Geocaching

I geocaching finder du ‘skatte’ i naturen. Alle kan oprette en geocaching-konto og gemme en skat, som andre så skal finde.

Hvis du gemmer en cache (skat), så kan du offentliggøre koordinaterne og dele beskrivelsen på det verdensomspændende site geocaching.com.

En ‘cache’ er en vejrbestandig lille beholder, som mindst indeholder en blyant, en logbog og måske også forskellige små ‘gaver’. Ideen er, at man finder cachen, skriver i logbogen og bytter nogle af tingene med småting, man selv har med.

Når man har fundet cachen, så logger man også sit fund på på websitet, så alle interesserede kan se, at man har været der.

Jeg bruger selv den gratis app, når jeg deltager i Geocaching-skattejagten.

Besøg geocaching.com

4. Pokemon Go

Pokémon GO er et gratis augmented reality-mobilspil, hvor du bruger din GPS og mobildata i din smartphone til at spille.

Pokémon GO skal du fange, kæmpe med og træne virtuelle pokémoner. Der findes tre hold på verdensplan, som spillerne kan vælge at blive en del af: Team Instinct som er gult, Team Valor som er rødt og Team Mystic som er blåt.

Jeg spiller selv på rødt hold sammen med mine døtre. Det er en hyggelig måde at få gået lidt skridt.

Besøg Pokemon Go

5. GoPlayDot

GoPlayDOT er en form for udendørs fangeleg. Du skal bruge en smartphone med adgang til GPS og mobildata. Der findes lidt forskellige måder at spille på, men her får du lige den grundlæggende måde at spille på.

Man dyster tre hold mod hinanden i 5-15 minutter på en virtuel bane, som kun kan ses på din mobiltelefon. Her kan du både se med- og modspillere. På banen kan du se en række virtuelle baser, som holdene skal indtage, inden de andre hold når at gøre det. Du indtager baserne ved at løbe hen til dem og tappe på telefonen, når du står inden i basen.

Du kan undervejs også fange modstanderne, eller risikere selv at blive fanget.

Det tog lige lidt tid at finde ud af spillet, da jeg spillede det med mine døtre. Den måde du kan se, om du er blevet fanget på er, at du mister din farve på den lille prik du kan se på skærmen. For at genoplive dig selv, så skal du løbe hen til en base, der har din farve. Så kan du igen løbe rundt og indtage baserne.

Du kan se lidt mere om GoPlayDOT i denne video.

GoPlayDOT kan spilles alle steder i større åbne områder. Det er let at koble sig op på spillene sammen med de andre.

I starten bliver man lidt forvirret, fordi din egen ‘prik’ på skærmen ikke bevæger sig. Den måde du kan se, om du er ved at løbe i den rigtige retning er om din ‘prik’ kommer tættere på baserne. Der kan man godt blive lidt rundtosset undervejs - særligt hvis GPS’en reagerer lidt langsomt på telefonen.

Go Play Dot - aktivitetsapp til børn Go Play Dot - aktivitetsapp til børn

Det kunne være meget hjælpsomt, hvis der i selv appen var lidt flere forklaringer til, hvad man skal gøre i de forskellige spil på selve skærmen. Vi måtte prøve 4-5 gange inden vi forstod konceptet ordentligt.

Besøg GoPlayDOT

Mobildata og fri data til apps

Alle disse spil kræver, at du har adgang til telefonens GPS, men også mulighed for mobildata. Nogle af dem bruger noget mobildata. Hvis ikke du har fri data, så skal du holde styr på, at du ikke bruger mere data, end der er med i dit abonnement.

Jeg bruger selv Lebara som mobilselskab. De har rigtig billige abonnementer. Jeg har 15 GB for bare 49,- om måneden, og selvom jeg spillere nogle gange om måneden, så er jeg aldrig i nærheden af abonnementet.

Jeg har skrevet lidt mere om billige mobilabonnementer på ifire.dk.

Få billigt mobilabonnement hos Lebara

Konklusion

Hvis dig, dine børn og din familie gerne vil have gode ideer til at få mere bevægelse ind i hverdagen, så kan disse apps måske være den perfekte måde at inspirere hele familien til at komme afsted.

Jeg synes i hvert fald at disse apps er ret sjove, og børnene var særligt vilde med Woop og Pokemon GO. Kender du andre interesante apps, som skabe lidt bevægelse i hverdagen for familien og børnene?

Hvis det handler mere om at være ude i naturen og lære om den samtidig, så har outmore.dk lavet en glimrende vejledning. Hvis du vil lave en investering, så er Blazepods også temmelig sjove at lege med.


Kommentarer