Blodtryk: Hvad er et normalt og hvordan måler du det?

7 minutters læsning

Vidste du, at man har to blodtryk? Her går vi i dybden med, hvordan du måler dit blodtryk, og hvad et normalt blodtryk er?

Det er hjertet, der sørger for, at blodet bliver pumpet rundt i kroppen. Når hjertet pumper blodet afsted, så skaber det et tryk i blodårerne. Der findes to typer af blodtryk: Systolisk blodtryk og diastolisk blodtryk.

Få meget mere at vide om, hvordan du måler dit blodtryk, og hvad et normalt blodtryk er i dette indlæg. Vi kommer også ind på, hvad der sker, hvis blodtrykket er forhøjet eller for svagt. Et for højt blodtryk kaldes også for hypertension, og et for lavt blodtryk kaldes hypotension.

Hvad er blodtryk?

Blodtryk eller blodtryksmåling er en måling af, hvor meget tryk blodet skaber på på blodkarrene i dine blodårer.

Det systoliske blodtryk måles, når hjertet pumper blod ud i kroppen. Det diastoliske blodtryk måles, når hjertet er i ro og blodårene udvider sig. Et normalt blodtryk ligger på 120/80 mmHg.

Det vil sige, at det systoliske blodtryk (den øvre værdi) ligger på 120 mmHg, og det diastoliske blodtryk (den nederste værdi) ligger på 80 mmHg.

Det systoliske blodtryk

Det systoliske blodtryk er det blodtryk, der bliver målt, når hjertet pumper blod ud i kroppen. Systolisk blodtryk måles altså, når hjertet trækker sig sammen, og det angiver, hvor meget tryk blodet udøver på blodkarrene.

Diastoliske blodtryk

Det diastoliske blodtryk bliver målt, når hjertet slapper af, og blodårene udvider sig. Diastolisk blodtryk bliver målt, når der ikke er tryk på blodkarrene. Blodtrykket falder ganske enkelt.

Hvordan måler man blodtrykket?

Blodtrykket måles med et apparat, der kaldes for et blodtryksapparat. Et blodtryksapparat har en manchet. Manchet’en bliver placeret omkring din overarm, og bliver pustet op. Når manchet’en er fyldt med luft, så er presset på blodet størst i din arm. Det er her dit systoliske blodtryk bliver målt.

Herefter tømmes manchet’en langsomt for luft. Mens manchet’en bliver tømt for luft, så bliver det diastoliske blodtryk målt.

Inden du får blodtrykket målt, så skal du sidde roligt i ca. fem minutter. Du må ikke tale eller bevæge dig rundt, da dette kan påvirke blodtrykket.

Det er normalt at have et højere blodtryk, når man står op. Dette kaldes for et posturalt blodtryk. Når man står op, så bliver blodet presset ned i benene pga. tyngdekraften. Derfor skal blodtrykket måles, når man sidder ned.

Mål dit blodtryk ved lægen

Du kan få lavet en blodtryksmåling hos lægen. Lægen bruger typisk en stetoskop for at høre din puls, mens en blodtryksmanchet bliver sat omkring din overarm.

lægen måler blodtryk
Lægen måler blodtryk ved at lytte til hjertet samtidig med at blodtryksmanchetten pumpes op og tømmes for luft.

Mål dit blodtryk med en hjemmeblodtryksmåler

Du kan også købe et blodtryksapparat, så du kan måle dit blodtryk derhjemme. Når du måler blodtrykket selv, så husk at det skal måles, mens du er i hvile.

Blodtrykket bliver målt ved at sætte blodtryksmålerarmbånd om overarmen. Derefter er der på de fleste apparater en knap, som du skal trykke på. Herefter laver apparatet resten af arbejdet med at måle blodtryk.

blodtryksapparat til hjemmebrug
Sådan måles blodtrykket med et blodtryksapparat til hjemmebrug.

Hvad er et normalt blodtryk?

Et normalt blodtryk ligger på 120/80 mmHg. Det vil sige, at det systoliske blodtryk (den øvre værdier) ligger på 120 mmHg, og det diastoliske blodtryk (den nederste værdi) ligger på 80 mmHg.

Du har altså et acceptabelt blodtryk, når blodtrykket ligger omkring disse værdier i millimeter kviksølv.

Blodtrykket kan dog variere lidt fra person til person. Hvis dit blodtryk ligger på 140/90 mmHg eller derover, så har du forhøjet blodtryk. Dette kaldes også hypertension.

Hvis du får målt dit blodtryk til 90/60 mmHg eller derunder, så har du lavt blodtryk. Dette kaldes også hypotension.

Blodtrykket varierer ofte i løbet af dagen. Blodtrykket kan blive påvirket af stress, søvn, motion, alkohol eller koffeinindtagelse.

Derfor er det normalt at have blodtrykket målt flere gange i løbet af dagen med gentagne målinger. Hvis blodtrykket ofte er forhøjet eller lavt, så skal du kontakte din læge.

Hvad er et for højt blodtryk?

Et for højt blodtryk kaldes også for hypertension, og det kan føre til alvorlige hjerte- og karsygdomme, hvis ikke det høje blodtryk behandles. Du kan risikere at få kronisk forhøjet blodtryk.

Hvis du har fået konstateret forhøjet blodtryk, så bør du handle på det med det samme. Særligt hvis du får at vide af lægen, at du har et svært forhøjet blodtryk.

Hvad sker der ved et forhøjet blodtryk?

Et forhøjet blodtryk kan skade blodårerne, hjertet og nyrerne. Et forhøjet blodtryk øger risikoen for at få en hjertekarsygdom, et slagtilfælde eller en nyresvigt.

Derfor er det vigtigt at få behandling for et forhøjet blodtryk. Behandlingen af forhøjet blodtryk kan være livsforlængende. Behandlingen af hypertension kan bl.a. være medicin, livsstilsændringer eller en kombination af begge dele. Du kan også læse mere i afsnittet om, hvad der påvirker dit blodtryk.

Hvad er lavt blodtryk?

Et lavt blodtryk kaldes også hypotension, og det kan give en trætheds- og svimmelhedsfornemmelse. De fleste mennesker med et normalt blodtryk har ikke symptomer på lavt blodtryk.

Hvad sker der ved et lavt blodtryk?

Et lavt blodtryk kan give dig symptomer som svimmelhed, træthed og besvimelse. Lavt blodtryk er ikke farlig i sig selv, men det kan være et tegn på en anden sygdom eller et underliggende problem.

Hvis du har lavt blodtryk, så skal du kontakte din læge. Lægen kan undersøge dig for andre sygdomme og give dig behandling for lavt blodtryk.

Hvad påvirker dit blodtryk?

Der er mange faktorer, der kan påvirke blodtrykket. Her nævner vi nogle af de hyppigste årsager til forhøjet blodtryk og lavt blodtryk.

Derfor er det vigtigt at få blodtrykket målt flere gange i løbet af dagen og at kende disse faktorer. Hvis du har mistanke om at blodtrykket forhøjet eller lavt, så kan du måle dit blodtryk hos lægen.

Disse faktorer kan påvirke dit blodtryk:

  • Stress
  • Søvn
  • Motion
  • Alkohol
  • Koffeinindtagelse
  • Medicin og P-piller

Lad os dykke lidt ned i de enkelte faktorer, der kan påvirke dit blodtryk.

1. Rygning

Rygning øger blodtrykket, fordi nicotinen påvirker blodkarrenes evne til at udvide sig. Derudover indeholder tobak røg også en række andre stoffer, der kan skade blodkarrene.

Rygning øger også risikoen for at få blodpropper, hvilket også kan føre til et forhøjet blodtryk.

Derfor er det vigtigt at stoppe med at ryge, hvis du vil have et normalt blodtryk.

2. Kost og ernæring

For mange mennesker er blodtrykket for højt, fordi de spiser for meget salt. Salt påvirker blodkarrenes evne til at udvide sig. Derudover kan et højt saltindtag også føre til væskeophobning og dermed øget blodtryk.

Derfor skal du være opmærksom på, hvor meget salt du spiser. Du bør ikke spise mere end fem gram salt om dagen.

I de fleste tilfælde kan et normalt blodtryk opnås ved at spise en sund og afbalanceret kost.

3. Motion

Motion er godt for blodtrykket. Motion øger nemlig blodkarrenes evne til at udvide sig. Derudover kan motion også sænke kolesteroltallet i blodet, hvilket igen kan føre til et normalt blodtryk.

Derfor anbefales det, at du motionerer mindst 30 minutter om dagen. Motion kan være alt fra gåture til løb eller styrketræning.

4. Alkohol

For mange mennesker er alkohol et af de største problemer for blodtrykket. Alkohol påvirker blodkarrenes evne til at udvide sig og kan dermed føre til et højt blodtryk.

Alkohol kan også påvirke blodtrykket ved at øge kroppens væskeophobning. Derfor skal du være opmærksom på, hvor meget alkohol du drikker.

Det anbefales ikke, at du drikker mere end 14 genstande om ugen.

5. Medicin

Der er mange forskellige slags medicin, der kan påvirke blodtrykket. Nogle mediciner øger blodtrykket, mens andre sænker blodtrykket.

Det er derfor vigtigt at kontakte din læge, hvis du oplever forandringer i dit blodtryk. Lægen kan justere din medicin, så blodtrykket bliver normalt igen.

6. P-piller

P-piller kan også påvirke blodtrykket. P-piller øger blodkarrenes evne til at udvide sig, hvilket igen kan føre til et forhøjet blodtryk.

P-piller øger også risikoen for blodpropper, så det er vigtigt at være opmærksom på dette.

7. Koffein

Koffein kan også påvirke blodtrykket. Koffein øger blodkarrenes evne til at udvide sig, hvilket igen kan føre til et forhøjet blodtryk.

Derudover kan koffein også påvirke blodtrykket ved at øge kroppens væskeophobning.

Det er derfor vigtigt at undgå for meget koffein, hvis du vil have et normalt blodtryk. Det anbefales ikke at drikke mere end fire kopper kaffe om dagen.

Læs: Hvordan virker koffein på træning?

Konklusion

Blodtrykket er et vigtigt tal for dit helbred, så det er en god idé at få måle blodtrykket regelmæssigt. På den måde kan du se, om blodtrykket er normalt eller ej. Hvis du ikke har fået målt dit blodtryk for nylig, så kan du altså med fordel få det gjort.

Blodtrykket kan blive påvirket af mange forskellige faktorer, som vi har nævnt her. Det er derfor vigtigt at vide, hvilke faktorer der påvirker blodtrykket, fordi det kan have store konsekvenser for dit helbred. Regelmæssig motion har særlig god effekt på, at du har et sundt blodtryk.

Hvis blodtrykket ofte er for højt eller lavt, så skal du kontakte din læge. Lægen kan undersøge dig for andre sygdomme og give dig behandling for blodtrykket.

Kommentarer